Luk

Rasmus Falk: Vi havde brug for denne sejr

| Europa League | 0 kommentarer

FCK's Rasmus Falk var lettet efter FCK's comeback mod IFK Göteborg i Europa League-kvalifikationen.

Torsdag avancerede FCK i Europa League-kvalifikationen, da 0-1 blev vendt til en sejr på 2-1 over svenske IFK Göteborg.

Efter kampen var det en lettet Rasmus Falk, der talte med Canal 9.

- Det var en hård kamp. Selvfølgelig blev det stressende, når vi kom bagud med kort tid igen. Vi reagerede fint efter søndagens opgør. Det er nogle specielle europæiske kampe, når de kun er over én kamp, sagde Falk efter kampen til Canal 9 og fortsatte:

- Vi reagerede fint på at komme bagud, og vi scorede to efterfølgende. Det var også dejligt, at vi ikke skulle ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Vi er videre, og det er vi glade for. Vi havde brug for denne sejr. 

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Johannes Skjøth
Mandag 23. november