LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Rasmus Johansen til SønderjyskE

| bold.nyt | kommentarer
Rasmus Johansen til SønderjyskE
B1909s tidligere OB-spillere Rasmus Johansen og Morten Rasmussen er to af tre nye spillere i SønderjyskE fra næste sæson.

24-årige Morten Rasmussen nåede 70 kampe for OB, før han i sommeren 2002 forlod Ådalen ved kontraktudløb, da han ikke var tilfreds med fynboernes udspil til en ny aftale. Herefter spillede venstre backen en sæson i Duisburg i den tyske 2. Bundesliga, før han sluttede sig til Tommy Møller Nielsens mange nytilgange i B1909 i sommer.

Men efter én sæson hos 9erne i 2. division rykker Morten Rasmussen nu en række op. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller har skrevet en to-årig kontrakt med Haderslev-klubben.

Med sig til Haderslev bringer Morten Rasmussen sin tidligere OB-holdkammerat Rasmus Johansen, der også har spillet sammen med han i B1909 i denne sæson.
25-årige Rasmus Johansen, er er en arbejdsom angriber, har i denne sæson været en af de mest stabile hos B1909, og han ligger som nummer to på topscorerlisten i 2. division med 20 sæsontræffere inden De Rødes sidste kamp imod Jetsmark på lørdag.

Rasmus Johansen (billedet) har også skrevet for to år med Søren Kusks tropper.

Endelig har SønderjyskE også været på rov hos divisionsrivalerne B93, hvor midtbanespilleren Peter Nymann er hentet. 21-årige Nymann er købt fri af sin kontrakt med Østerbro-klubben for at flytte tilbage til Jylland - han er oprindeligt fra Frederikshavn - og har bundet sig til SønderjyskE for tre år

De nye spillere skal i SønderjyskE bl. a. afløse Sune Heilbo, Thomas Dabelsteen, brasilianske Edu Valinhos og anfører Henrik Beck, der alle stopper i klubben af forskellige årsager, når sæsonen i 1. division for deres vedkommende slutter med lørdagens udekamp imod Skjold.


Stream Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Carsten Johansen
Søndag 21. oktober