Luk

Rasmus Lauritsen og co. permitteres i Sverige

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Rasmus Lauritsen og co. permitteres i Sverige
Foto: Getty Images

Infoboks

Norrköping - Kalmar FF
Allsvenskan (14/06)
bet365 1,61 3,80 5,50
NordicBet 1,60 4,00 6,00

Danske Rasmus Lauritsen og resten af Norrköping-truppen er blevet korttidspermitteret på grund af coronakrisen.

Flere klubber i Norge og Sverige har benyttet sig af såkaldte permitteringer, og turen er nu kommet til svenske IFK Norrköping.

Den svenske klub har korttidspermitteret store dele af organisationen, herunder spillertruppen, for april og maj.

Det betyder kort fortalt, at de ansatte er sendt hjem uden løn, og det går også ud over den tidligere Vejle-spiller Rasmus Lauritsen, der til daglig spiller i klubben.

- Vi har kørt virksomheden på fuldtid i marts, men ser det nu som en nødvendighed at tilpasse os den aktuelle situation, siger direktør Jens Magnusson til klubbens hjemmeside.

- Som altid får vi det bedste ud af situationen og har lagt en plan, som betyder, at vi går godt forberedte ind til den planlagte Allsvenskan-start.

Den nye Allsvenskan-sæson skulle være startet i april, men den er blevet udskudt på ubestemt tid.


Af Sara Margren
Lørdag 6. juni
Fredag 5. juni