7
Den fysisk stærke forsvarsspiller Rasmus Minor har tørnet ud for danske klubber som Hobro, Helsingør, Brønshøj og Lyngby.
På det seneste har Minor dog stået uden klub, efter han ophævede med norske Odds BK af personlige årsager.
Nu skriver den 32-årige centerback, at han stopper sin karriere i en besked på Twitter, som blandt andet har hashtagget 'Minorout'.
Minor skriver også, at det er hårdt at sige farvel, men at det nu er tid til at trille hver sin vej.
Den stærke stopper nåede blandt andet at spille 103 kampe for Hobro, hvoraf de fleste var i Superligaen.
— Rasmus Minor (@rasmusminor) January 26, 2021




































