Real Madrid benægter på deres hjemmeside, at de skulle undersøge muligheden for at hive Achraf Hakimi tilbage fra Inter som resultat af en manglende betaling.
Inter har den seneste tid været genstand for rygter og historier om, at de ikke har været i stand til at fuldføre deres kontraktlige forpligtelser overfor visse spillere og agenter.
Først var det Christian Eriksens agent, der anklagede klubben for en manglende betaling, og siden har der floreret rygter om, at Inter mangler at betale første rate for Achraf Hakimi til Real Madrid.
Den betaling havde ifølge Corriere dello Sport deadline i december.
Ifølge samme avis skulle der dog være aftalt, at betalingen blev udskudt til 30. marts, hvilket er meget belejligt, da Hakimi ellers ville blive spærret for at spille for Inter ifølge UEFAs regler, som den italienske avis refererer til.
Corriere dello Sport skriver dog samtidigt også, at Real Madrid ikke er tilfreds med situationen, hvorfor de overvejer at finde en måde, hvor på de kan hive den offensive marrokanske back hjem.
På Real Madrids hjemmeside benægter den spanske klub dog, at der skulle være dårlig stemning mellem de to klubber, uden de dog forholder sig konkret til, om der skulle mangle en betaling.
- I forhold til oplysningerne fra Corriere dello Sport, hvor de skriver, at der skulle være dårlig stemning mellem vores klub og Inter, så vil Real Madrid gerne understrege, at informationerne er kategorisk falske.
- Real Madrid har på intet tidspunkt bedt om garantier fra Inter, som der står i artiklen. Forholdene i transferen af spilleren er en del af en normal kontraktuel situation mellem fodboldklubber, skriver Real Madrid på deres hjemmeside.
Endeligt understreger Real Madrid, at de har et godt forhold til Inter.
9 kommentarer
I dag handler det mere om at finde på hvad som helst der kan skabe lidt røre og dermed sælge aviser. Det er sku en sørgelig udvikling på tingene.
Tror desværre det er en meget romantiseret fortælling du har gang i. Det har siden 50´erne været journalisternes hovedopgave at dække hvad der sker i verden, men det er altid blevet gjort med et dramatisk twist. Påfund og spekulationer har altid været en del af mediebranchen.
OT: hvis jeg var Real Madrid havde jeg også været utilfreds med at mangle 10 millioner euro. Nok mægler de udadtil, men tror bestemt at Inter struggler med at finde pengene, og falder de ikke inden 30. Marts, så må det have konsekvenser.
Især i disse tider, hvor en lang række klubber mangler penge inklusiv Inter.
Selvom Real afviser det udadtil, så kan de jo godt have det stramt med, at Inter ikke kan overholde sine forpligtelser.
Men Real vil gerne holde et godt forhold, da Hakimi spiller fast og også for den fremtidig relation.
Og ja, jeg prøver at have en romantisk tilgang til fodbold og alt deromkring. Mest fordi det er sådan jeg helst ser det foregå. Jeg synes ikke artikler som denne gavner nogen, overhovedet. Når det så tilmed, sandsynligvis, er pure opspind, så hopper kæden af for mig.
Lige pt. så bruger Inter en spiller som de ikke betaler for. Og det kan Real ikke bruge til noget, da de helt sikkert har forventet at få de penge til evt. transfer.