Luk

Real floppede mod Shakhtar: Risikerer CL-exit

| Champions League | 39 kommentarer

Infoboks

Shakhtar Donetsk - Real Madrid 2-0
Champions League gruppe B
57' 1-0 Dentinho
82' 2-0 Manor Solomon

Shakhtar Donetsk slog Real Madrid for anden gang i streg, da de på hjemmebane tog en 2-0-sejr, der sender Real Madrids fortsatte deltagelse i turneringen i fare. 

Det har ikke kørt på skinner hele sæsonen i gennem for Real Madrid.

Ikke desto mindre havde de spanske mestre besejret Inter to gange i de seneste to Champions League-kampe, hvilket betød, at de kunne spille sig videre i turneringen, hvis det blev til en sejr tirsdag aften på udebane mod Shakhtar Donetsk.

Ukrainerne skulle omvendt helst bruge tre point, hvis de skulle holde liv i drømmen om avancement.

Inden opgøret havde samlet fire point sammen, hvilket var henholdsvis tre og fire point færre end Real Madrid og Gladbach.

Marco Asensio var tæt på at give Real Madrid en drømmestart, da han sparkede på stolpen efter bare fem minutter spil, da han tæt under mål modtog et fladt indlæg fra Karim Benzema.

Efter en halv times spil kom Asensio endnu tættere på, da han kombinerede med Martin Ødegaard i feltet, inden han sendte en afslutning afsted lige under overliggeren. Anatolii Trubin reddede dog på fornem vis til hjørne.

Dermed gik de to hold til pause uden scoringer.

Det ændrede sig dog et lille kvarter inde i anden halvleg, da kommunikationen svigtede i spaniernes defensiv, hvilket betød, at Raphael Varane lod en løs bold passere til Dentinho i feltet, som sparkede bolden første gang i nettet.

Ti minutter senere kom ukrainerne til en omstillingsmulighed, som Viktor Kovalenko var ved at sende i mål, men denne gang fik Varane afværget med en blokering.

Trods stillingen på måltavlen havde Real Madrid svært ved at få lagt det fornødne pres, og det tvang dem til at satse frem ad.

Det gav i stedet en kontramulighed til Manor Solomon, der drev bolden frem til kanten af feltet, inden han bankede den fladt ned i det korte hjørne.

Det blev også kampens afgørelse, hvorfor Shakhtar slår Real Madrid for anden gang i streg, efter de også vandt det første opgør med 3-2 i Madrid.

Resultatet giver også for alvor Real Madrid kniven for struben. Vinder Gladbach over Inter senere i aften, så skal spanierne håbe på et pointtab til Shakhtar i sidste spillerunde, hvis de skal have forhåbninger om avancement. 

Ryger Real Madrid ud, vil det være første gang i Champions Leagues historie. 


Af Andreas Roesen

39 kommentarer

Sims91 20:53          
Topfodbold er kendetegnet ved, at det går rigtigt stærkt. Det er ikke mange måneder siden, at ligatitlen kom i hus, men hvis Real Madrid ikke går videre fra gruppespillet i Champions League, så må Zidane desværre ud.

Det kan ingen Real Madrid træner overleve. Han er ikke det eneste problem, men der er nødt til at være en direkte konsekvens af sådan en fadæse. Ikke siden sæsonen 96/97 har Real Madrid ikke været at finde i Champions League efter nytår og det må bare ikke ske.
Det er simpelthen under minimum. Det er pinligt. Det er en skændsel. Det er uværdigt.
TheUnitedWay 20:56          
Flot kamp af Shaktar, mens Real samtidig skuffede. Ud over et stolpeskud i første halvleg, var det ikke meget de bragte. Også uforståeligt at Zidane ikke skifter før ca 75 minut.
Cholo 20:56          
Jeg elsker det.
ligaes 20:56          
@Sims

Men formentlig det der skal til.. Tænk et scenarie hvor Real klare sig videre, og måske endda går videre i næste runde også.. I ligaen ender de nr. 2 og sæsonen bliver betegnet som lige akkurat godkendt grundet covid-19.

Holdet har i den grad brug for at blive rystet. Hele klubben har brug for at blive rystet. Der trænger til fornyelse på så mange områder i klubben, at det pt virker helt uoverskueligt.

Der er en lang vej tilbage til toppen af Europa. Og covid-19 har formentlig gjordt dette endnu sværere.

Klubben lider i høj grad over den manglende fornyelse af truppen over de sidste 5 år.
Campeones32 20:56          
Jeg er efterhånden Tom for ord. De sidste par sæsoner har været ekstremt svingende, men denne sæson overgår alt.
Jeg holder dog stadig fast i: ZZ skal ikke fyres grundet dårlige resultater denne sæson. Skader, ingen tilskuere, ingen nye spillere, en "uvant" hjemmebane osv osv.
der er for meget der spiller ind. Spillerne LALLER rundt det meste af 2. Halvleg.
Aarhus-Zapp 20:57          
Jeg er meget pro Zidane, men det har godt nok set bekymrende dårligt ud i lang tid efterhånden i mange kampe. Har svært ved at se, hvor gejsten bliver af til tider. Materialet er egentlig ok (med undtagelser), og når der så skal placeres et ansvar, så peger pilen ofte på træneren. Beder til, at det vender. Vil gerne se Zizou mange år i Real endnu, men det ser godt nok skidt ud.
Dammefar 20:57          
Hvis man synes Barca er dårlige, så skulle man bare prøve at se en Real kamp... Hold da op de sejler
Lørdag 23. januar
Fredag 22. januar