Luk

Real og Barca raser mod ny La Liga-aftale

| La Liga | 36 kommentarer

Infoboks

Rayo Vallecano - Barcelona
La Liga (27/10)
Oddset 4,70 4,00 1,70
bet365 4,50 4,20 1,66

Real Madrid og FC Barcelona danner fælles front mod, at CVC har købt knap 11 procent af rettighederne til La Liga. Et lovbrud, kalder hovedstadsklubben det. 

Onsdag kom det frem, at La Liga havde solgt 10,95 procent af sine rettigheder til investeringsselskabet CVC Capital Partners. 

Aftalen skulle blandt andet give en stor pose penge til klubberne nu og her, hvilket kunne synes tiltrængt for særligt Real Madrid og FC Barcelona, der kæmper for at holde trit med de øvrige storhold i Europa og økonomierne her. 

Det viste forsøget med Super League, hvor begge klubber var involveret med henblik på at score en stor sum penge. Og det viste sig senest torsdag aften, hvor Barcelona måtte opgive at beholde Lionel Messi. 

De to spanske storklubber ser dog ikke sådan på aftalen, og de tager begge afstand fra den. 

Begge klubber lægger vægt på, at aftalen er indgået uden deres kendskab, og Real Madrid skriver oveni dette, at de efterfølgende blot har fået indblik i en del af kontrakten. 

Klubberne er særligt utilfredse med, at man har tegnet en aftale på 50 år med CVC, hvilket både Real Madrid og FC Barcelona finder forkert, når man er i en så usikker branche, hvor man ikke ved, hvad La Liga er værd til den tid. 

De påpeger derudover, at de ikke kan acceptere, at man overlader over 10 procent af klubbernes fremtid til et investeringsselskab. 

Desuden finder de spanske mastodonter det forkert, at man har indgået en aftale, der sender 20 procent af ligaens årlige afkast til CVC. Real Madrid fremhæver i forlængelse af dette, at både Tyskland og Italien har sagt nej til et lignende tilbud fra CVC. 

Alt i alt får det den spanske hovedstødsklub til at kalde dette for et lovbrud, og de vil tage kontakt til den komité, der har indgået aftalen for at debattere de tab, som der forventes at komme ifølge Real Madrid. 


Af Andreas Roesen
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober