Luk

Rebic får UEFA-karantæne for overfusning

| Europa League | 4 kommentarer

Infoboks

Eintracht Frankfurt - Bayer Leverkusen
Bundesliga (18/10)
bet365 2,75 3,80 2,37
NordicBet 2,85 3,70 2,35
Oddset 2,80 3,70 2,30

Ante Rebic får fem spilledages karantæne i UEFA-turneringer for at overfuse en dommer, og Eintracht Frankfurt straffes desuden med en bøde og delvist aflukning af stadion.

UEFA har kigget nærmere på Europa League-kampen mellem Eintracht Frankfurt og Strasbourg tilbage i august, og den tyske klub er blevet kendt skyldig i flere forseelser.

Først og fremmest bliver Ante Rebic – der siden er blevet sendt på lån til AC Milan – idømt fem spilledages karantæne i UEFA-sammenhæng for at have overfaldet dommeren, da han blev udvist.

Frankfurts sportsdirektør Bruno Hübner får desuden to dages karantæne for upassende sprogbrug over for dommeren, ligesom klubben i alt får et bøde på 44.000 euro – 330.000 kroner – for kasteskyts og blokering af trapper.

Frankfurt skal desuden lukke dele af stadion til den næste UEFA-kamp på hjemmebane, og klubben får en advarsel for upassende opførsel fra holdet.

Eintracht Frankfurt vandt kampen over Strasbourg med 3-0.


Af Sara Margren
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober