LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Redningsmanden bliver i AB

| Danmark | 7 kommentarer
Redningsmanden bliver i AB
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
Nichlas Rohde scorede det mål, der holdt AB i 1. division. Nu har akademikerne skrevet en etårig lejekontrakt med offensivspilleren.

AB lejede i januar Nichlas Rohde i FC Nordsjælland. Det var en rigtig god ide. Offensivspilleren scorede syv gange i foråret, heriblandt det mål der sørgede for, at AB også spiller i 1. division næste sæson.

Nu melder AB, at Rohde også er akademiker i den kommende sæson.

- Jeg er super glad for, at vi har forlænget med Nichlas. Han har i glimt vist noget af det kæmpe-potentiale han har. Målt på sin fart, dynamik og ikke mindst sine mål kan han bidrage til en masse på det her hold, siger træner Thomas Nørgaard til klubbens hjemmeside.

- Nichlas giver os en spændende dimension rent offensivt, og selvom han er stadig er lidt usleben på nogle områder, så kan vi i fællesskab være med til at sørge for, at han fortsætter sin udvikling, hvis han bliver ved med arbejde så seriøst og dedikeret, som han har gjort her i foråret. Nichlas har været meget klar i spyttet omkring, at han gerne vil fortsætte i AB, hvilker vidner om, at de ting, vi foretager os på træningsbanen er det rigtige, siger cheftræneren.

Nichlas Rohdes kontrakt med FCN udløber ved årsskiftet. Hans aftale med AB gælder for den kommende sæson.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Kristian Anker-Møller

7 kommentarer

pokalen 17:28          
Vigtigt, vigtigt, vigtigt!
7 mål i 14 kampe som kantspiller i foråret taler sit tydelige sprog.
Internazionale4everr!!! 17:29          
Vores bedste offensive fodboldspiller. Helt vildt vigtig forlængelse!
Indætsurkommentar 17:32          
Get a life?
Internazionale4everr!!! 17:35          
Alle artikler bliver bare trollet af denne profil i øjeblikket. Vedkommende må jo bare anmeldes tilpas mange gange, så profilen dør ASAP.
Sektion E 20:34          
Selvom tråden blev ødelagt af "den omskårede" kan jeg så ikke tilbageholde min glæde over at Rohde er sikret... Det betyder jo så også at jeg er nødt til at indfri mit løfte.. Nul negativ omtale af TN i 6 måneder.. og ros til ledelsen i samme periode.. Den kamel kan jeg sagtens sluge.. for pludselig har jeg super forventninger til holdet når vi starter igen.. TN kom nu ind i kampen !!!.. (Bad Joke venner, aftalen står ved magt) :-)
Bremen 20:53          
En god nyhed for AB. Men jeg ved ikke, hvad Sektion E har imod træneren. Måske ved du noget, vi andre ikke ved? Jeg ved blot, at en række af spillerne har uddelt roser til træneren, og hvis folk, der ser træneren på daglig basis, er tilfredse, så kan jeg heller ikke som publikummer være andet.
Og ja, der var kontrovers i efteråret, men det var næppe trænerens skyld. Det synes jeg, at alt tyder på nu.

Men generelt skal AB mindst et niveau op selv i forhold til det gode forår. Der er ingen fribilletter i næste sæson. Og Ab kan sagtens komme til at kæmpe for det igen, som jeg ser det. Brønshøj kan måske få problemer, men ellers er det to gode nedrykkere og to gode oprykkere, og så har vi klubber som Vejle, Fredericia, Vendsyssel, Horsens, Køge, Lyngby.

Det kan blive en ny vanskelig sæson, og starten kommer til at betyde meget.
poh 11:19          
Super med en aftale til Rohde. Vigtig spiller.
Så snart vi taber første kampe vil jeg ikke tøve med at råbe TN raus.
Men lige nu nyder jeg sommeren. :)
Onsdag 20. februar
Tirsdag 19. februar