LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Redzep skriver med cypriotisk klub

| Pokal | 3 kommentarer
Redzep skriver med cypriotisk klub
24-årige Hakan Redzep har fået fremtiden på plads. Han skal på cypriotisk eventyr og har skrevet kontrakt med Anagennisi Deryneia.

Hakan Redzep forlod tidligere denne sommer Fremad Amager, men nu har den 24-årige midtbanespiller fået fremtiden på plads.

Han fortsætter i cypriotisk fodbold, hvor han har skrevet under med Anagennisi Deryneia, som frister en tilværelse i den næstbedste række.

- Jeg havde besluttet, at jeg denne sommer skulle tage skridtet enten op eller til udlandet. Jeg har spillet 1. division i mange år og det er ikke let at komme i Superligaen i Danmark, forklarer Redzep om hvordan skiftet kom i stand.

- Via en kontakt, som havde set noget video, blev jeg inviteret over for at se klubben, faciliteterne og byen. De sagde, at hvis jeg kunne lide stedet, ville de gerne skrive med mig. Jeg var dernede i fem-seks dage og blev meget positivt overrasket over faciliteterne.

Målet for Redzep og Anagennisi Deryneia i denne sæson er at sikre oprykning til den bedste række. Det var uhyre tæt på i sidste sæson.

- Det er en meget professionel klub, som sluttede som nummer to i sidste sæson. Der var kun en oprykker og de var et point fra førstepladsen. I denne sæson er der to oprykkere, så vi går efter en oprykning.

- Mit mål med at komme herned er enten at rykke op med dette hold, eller at præstere så godt, at jeg ryger videre til Superligaen eller et andet sted.

Faciliteter tæt på Superliga-niveau
Cypriotisk fodbold er nok en noget ukendt størrelse for de fleste i Danmark, men Redzeps nye klub er meget professionel og med faciliteterne i orden, fortæller han.

- Jeg vil ikke sige at faciliteterne er Superliga-niveau, men det er tæt på. Omklædningsrummet er godt og der er en god trænerstab, hvor der også er fysiske trænere og fitness coaches. Banen er perfekt og bliver vandet hver dag.

- Vi træner to gange om dagen, så det er meget seriøst. Det har overrasket mig lidt.

- De stiller både bil og lejlighed til rådighed, så det er en god pakke, de er kommet med.

Han har tidligere tørnet ud i danske klubber som FC Nordsjælland, Fremad Amager og Vejle, men nu rykker han teltpælene op og flytter til Cypern, hvor han glæder sig til udfordringen.

- Vejle er ikke udlandet, selvom jeg bor i København, men der fik jeg en lille forsmag på at være på egne ben og væk fra familien. Men jeg bliver nødt til at kaste mig ud i det, for jeg kan kun vinde på det. Jeg tror jeg kommer til at udvikle mig personligt og få en fed oplevelse.

- Jeg håber det bliver godt både på og uden for banen, for det er et fedt sted, hvor der er meget liv, slutter han.

Klubben ligger ved det yndede turistmål Ayia Napa.

bold@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen
Lørdag 20. april
Fredag 19. april