Luk

Rejser frarådes: Bodø/Glimt tager til Spanien

| Eliteserien | 0 kommentarer

Infoboks

I Norge frarådes rejser til udlandet i øjeblikket, hvilket også indebærer Spanien. Alligevel rejser Bodø/Glimt torsdag sydpå som forberedelse til den kommende sæson. 

Alle danske klubber måtte før eller siden sande, at det ikke var muligt at forberede sig til forårssæsonen med en tur til varmere himmelstrøg grundet coronapandemien. 

I Norge frarådes rejser til udlandet også, men det får ikke de norske mestre Bodø/Glimt til at droppe deres træningslejr sydpå.

Torsdag rejser Kasper Junker og co. nemlig til Spanien for at forberede sig til den kommende sæson. 

- Beslutningen er taget efter grundige vurderinger internt og i dialog med NFF, NTF og kommunale smitteværnsmyndigheder, skriver klubben ifølge VG. 

NFF er det norske fodboldforbund, mens NTF er divisionsforeningen i Norge. 

Turen til Spanien medfører, at holdet skal i ti dages karantæne, når de efter planen returnerer den 15. marts. Der er dog mulighed for, at opholdet forlænges, skriver klubben. 


Af Andreas Roesen
Søndag 7. marts
Lørdag 6. marts