Luk

Rekord-Haaland gafler Champions League-pris

| Champions League | 1 kommentar

Erling Haaland har for anden gang i denne sæson vundet prisen som ugens spiller i Champions League. 

Tirsdag blev Erling Haaland blev kun anden teenager - efter Kylian Mbappe - til at runde 10 mål i Champions League, da han scorede begge Dortmunds mål i 2-1-sejren over PSG. 

Haaland har brugt syv kampe til at score sine første 10 mål i turneringen, og det er fire kampe hurtigere end nogen anden før ham. 

Og fredag er Haaland så for anden gang blevet valgt til ugens spiller i Champions League. 

Den 19-årige angriber var nomineret sammen med Atalantas Hans Hateboer, Atletico Madrids Renan Lodi og Tottenhams Hugo Lloris. 

I efteråret gik prisen til Gabriel Jesus, Robert Lewandowski, Erling Haaland, Serge Gnabry, Raheem Sterling og Rodrygo efter de seks gruppespilsrunder.

Haaland vandt for første gang prisen i september, efter han debuterede i Champions League med et hattrick i Salzburgs 6-2-sejr over belgiske Genk. 


Af Mikael Blond
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april