Luk

Rekordhøj frikøbsklausul: Viser Barcas tiltro

| La Liga | 6 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Barcelona
Champions League gruppe E (08/12)
Oddset 1,55 4,60 5,00
bet365 1,55 5,00 4,75

Pedri har fået en frikøbsklausul på knap 7,5 milliarder kroner, og det ser stortalentet som en indikation af, hvor meget Barcelonas satser på ham.

18-årige Pedri har netop sat sin signatur på en ny kontrakt, der binder ham til Barcelona helt til 2026.

Skulle andre klubber få den idé, at de vil købe Pedri fri af Barcelona, skal de hoste op med én millard euro for at indløse midtbanespillerens frikøbsklausul.

Det svarer til knap 7,5 milliarder kroner, men Pedri tænker ikke så meget over beløbet, selvom det viser Barcelonas tiltro, mener han.

- Klausulen er en indikation af, hvor meget klubben satser på én. Jeg bekymrer mig mere om klubbens projekt end klausulen. Når jeg er i denne klub, stræber jeg efter at vinde alt i hver sæson, siger Pedri ifølge Marca.

ESPN skriver, at det er den højeste frikøbsklausul, som Barca nogensinde har inkluderet i en kontrakt. Den tidligere rekord var Antoine Griezmanns 800 millioner euro, men den er altså nu overgået af Pedri.

Stortalentet jubler generelt over at have bundet sig til Barcelona.

- Det er en virkelig lykkelig dag for mig. Mit håb er at være her i mange år. Det er sandt, at vi er i et svært øjeblik lige nu, men det her er den bedste klub i verden. Den vil slå tilbage og opnå mange ting.

- Jeg er virkelig glad for at skrive kontrakt til 2026, og jeg håber, der vil være flere år, siger Pedri.

Trods sin unge alder har Pedri allerede spillet 56 førsteholdskampe for Barcelona og optrådt 10 gange for Spaniens A-landshold.


Af Martin Schmidt
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december