Luk

Remmer vandt danskeropgør i Belgien

| 1. Division B | 0 kommentarer
Remmer vandt danskeropgør i Belgien
Foto: Westerlo

Infoboks

Union St.Gilloise - Virton
1. Division B Lukning (17/11)
NordicBet 2,18 3,25 3,20
Oddset 2,15 3,20 3,20

Jonas Bager sad på bænken, Casper Nielsen fik en time og Christoffer Remmer blev indskiftet i slutfasen, da Westerlo slog St. GIlloise i den næstbedste belgiske række.

Jonas Bager og Casper Nielsen skiftede i sommer til Saint-Gilloise i den næstbedste belgiske række.

Saint-Gilloise, der har tråde til Premier League-klubben Brighton, forsøger med at ambitiøst setup at komme op i den bedste belgiske række, men i denne sæson har præstationerne haltet en smule. 

Forud for kampen mod Westerlo lå Saint-Gilloise placeret i subtoppen, og derfor var missionen klar: Hullet til topholdene i ligaen skulle lukkes. 

Det startede dog dårligt for den Bruxelles-baserede danskerklub, der trænes af spanskdanske Thomas Christiansen.  

Argentinske Federico Vega lavede nemlig selvmål efter et kvarter.  

I resten af kampen var der chancer til begge hold, men Westerlo virkede ganske solide defensivt.  

Efter en time blev Casper Nielsen skiftet ud, men der skulle komme en anden dansker på banen.  

For med et kvarter igen forsøgte Westerlo at lukke ned for butikken, hvilket indskiftede Christoffer Remmer skulle hjælpe med.   

Den mission blev gjort nemmere af, at St. Gilloise fik en mand udvist med fem minutter igen.  

I de døende sekunder slog  den tidligere FCK-spids Igor Vetokele alt spænding ud af kampen, da han gjorde det til 2-0 til gæsterne. 
 


Af Kristian K. Jørgensen
Onsdag 13. november