LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Retov: Jeg er slet ikke i dialog med Brøndby

| Superligaen | 6 kommentarer
'Retov fortsat et emne i Brøndby' - Ebbe Sand efter nedtur i Esbjerg
'Her nikker han altså en skalle - fuldstændig vanvittigt' - Graulund tordner mod Brøndbys anfører
Brøndby-træner er bekymret for offensiv efter nederlag
Drama i Esbjerg: Nikker Brøndby-anfører sin modstander en skalle her?
Esbjerg slår Brøndby for tredje gang i træk - se Kauko-kassen her
Retov: Jeg er slet ikke i dialog med Brøndby
Foto: Getty Images
Ingen chefer i Brøndby har hevet fat i Martin Retov angående det cheftræner-job, som klubben lige nu leder efter en mand til.

Martin Retov tog over som cheftræner i Brøndby, da Alexander Zorniger blev sparket på porten tidligere i år.

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at Retov også er manden, der står i spidsen for Brøndby i næste sæson.

Bestyrelsesformand og storinvestor Jan Bech Andersen fortalte søndag til TV3 Sport, at der er deadline for at finde en ny træner 1. maj, og at der er dialog med nogen - men Retov er endnu ikke blevet hørt, afslører han selv.

- Jeg har slet ikke haft nogen dialog med hverken Ebbe Sand eller Jan, siger Martin Retov, som ikke ved, hvorfor det står sådan til.

- Det er ikke mig, der bestemmer det. Jeg går ikke hen og banker på døren selv. De må komme til mig, hvis de synes, jeg kan levere et godt nok stykke arbejde. Ellers er jeg sikker på, de finder en anden.

Retov har svært ved at vurdere, om han overhovedet er i spil til jobbet.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen anelse. Som sagt har jeg ikke hørt noget som helst. Det må være op til klubben, hvad de vil, siger Martin Retov.

Cheftrænerens aftale med Brøndby udløber til sommer, men han har ikke været ude og lede efter et andet job.

- Jeg kan godt lide at være her. Det er op til klubben at finde ud af, hvad de gerne vil efter sommerferien - og om jeg skal være en del af det. Uagtet i hvilken rolle. Det må tiden vise.

- Jeg har ikke travlt eller noget. Jeg vil gerne pointere, at Brøndby vil være mit førstevalg, hvis klubben er interesseret i at lave et samarbejde, siger Retov.

Brøndby-træneren sluttede af med at sige, at han kun kunne tænke på, at klubben lige havde tabt til FC København, og at det ville pine ham hele natten.

nicolai@bold.dk


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

6 kommentarer

Jmd 20:01          
Efter indskiftning af Nikolai Laursen i dagens kamp, så håber jeg heller ikke du er i overvejelserne! At skifte en spiller ind, som har været så dårlig hele sæsonen, er jo mangel på taktisk viden.
Bangfire 20:28          
JMD - han kommer ind til sidst hvor Retov virkelig satser og går efter en udligning. Det synes jeg er meget sejt. Derefter også uhre. Heldigvis ikke Erceg.

Men det er jo så også de angribere klubben - og dermed Retov - har at bruge.

MR havde sgu sat et rigtig godt hold i dag, der gjorde det godt. Kun total uskarphed fra samtlige spillere, gav ikke en sejr.
Jmd 20:48          
@Bangfire, jeg er fuldstændig enig! Men så sætter man uhre ind, som har gjort det godt de sidste par kampe. Nikolai Laursen har været uduelig igennem hele sæsonen, og burde komme ind efter uhre, hvis han absolut skal ind.
fenomeno74 21:02          
Og så kan du lægge indskiftningen af Halimi oveni. Der vidste man bare at kampen var tabt.... :-(
Bangfire 22:11          
Uhre kom også ind ;)

Jeg synes faktisk de spillede en god kamp, og at MR foretog nogle gode dispositioner.

Håber dog at man hiver et nyt navn ind som permanent 1.-holdstræner (men ar Retov kan blive som assistent el lign).
kimjen 22:21          
Retov har indtil nu gjort det fortræffeligt. Forhåbentlig finder Brøndby en plads til Martin i træner staben.
Hvem ved ? Måske bliver han den nye Køhlert.
Mandag 22. april