Luk

Retov: Skal spille hurtigt mod VPS Vaasa

| Europa League | 6 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (17/10)
Bet25 1,46 4,80 6,80
Oddset 1,45 4,50 7,35
bet365 1,45 4,50 7,00

BIF-assistenten betegner klubbens finske modstander som godt organiseret og dygtige på dødbolde, hvor nøglen ligger i det hurtige pasningsspil.

Martin Retov var i forrige uge en tur i Slovenien, hvor han så VPS Vaasa besejre Ljubljana med 2-0 samlet. Her så han et godt organiseret finsk mandskab, som samtidig kan gøre ondt på standardsituationer.

- Jeg så et hold som stod utrolig kompakt. Selvfølgelig også fordi de havde et resultat med i hånden fra det første opgør. Men de stod meget langt tilbage på banen med ni mand bag bolden og så en enkelt fremme, som de så håbede kunne udrette noget.

- De gjorde det svært for Ljubljana at komme igennem, og så scorede de på et direkte frispark, som så efterfølgende punkterede kampen lidt, da slovenerne så skulle frem og score tre gange, siger Retov til bold.dk og tilføjer yderligere, at de blå/gule skal være opmærksomme på finnernes dødbolde.

- Vi skal være opmærksomme på deres dødbolde. Der ser de skarpe ud. Så det kunne meget vel blive deres recept på torsdag, hvis de vil score.

Martin Retov mener at nøglen til sejr ligger i Brøndbys hurtige kombinationsspil, der skal rykke finnernes solide defensiv og samtidig køre modstanderne trætte.

- Vores fokus er at spille hurtigt og at få rykket dem en masse rundt på banen, for at sikre det bedst mulige udgangspunkt inden vi skal en tur op på kunstgræsset på Finland.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal skabe nok chancer. Samtidig skal vi også bevare tålmodigheden og få dem til at bruge en masse kræfter, så de eventuelt løber tør for energi mod slutningen.

Opgøret spille i aften kl. 18.30 på Brøndby Stadion, men der er returopgør på Finland ugen efter.

bold@bold.dk.


Af Kenneth Hansen
Lørdag 16. oktober
Fredag 15. oktober