Luk

Retov vil være chef: Åben for AC Horsens

| 3F Superliga | 25 kommentarer

Infoboks

FC København - Brøndby IF
Superligaen Mesterskabsspil (12/07)
bet365 1,72 3,75 4,50
Oddset 1,72 3,95 4,60
YouBet 1,80 3,90 4,50

Martin Retov vil gerne være cheftræner igen, og til Horsens Folkeblad fortæller han, at han bestemt ikke vil afvise sådan et job i AC Horsens, når Bo Henriksen skal videre.

Martin Retov blev i sidste sæson cheftræner for en stund og måtte skifte træningstøjet ud med pæn jakke og cowboybukser – nu er han tilbage i træningstøjet, når han sidder på bænken som assistent i Brøndby.

Men cheftrænerrollen bed sig fast i Martin Retov, da han overtog efter fyringen af Alexander Zorniger – og i den forbindelse har han ikke glemt sine fem år som spiller i AC Horsens.

- Jeg fik appetit på at blive cheftræner i den periode. Jeg synes, det gik godt. Vi kom ud i Europa og tabte en pokalfinale på straffespark, siger Martin Retov til Horsens Folkeblad.

- Jeg lærte meget af vores tyske cheftræner, og jeg har lært meget under Niels Frederiksen, men på et eller andet tidspunkt vil jeg have mit eget hold. Det skal passe ind i planlægningen, og der skal jo også være nogen, der vil have mig som træner.

- Jeg vil bestemt ikke afvise at komme til Horsens, når Bo Henriksen skal videre. Jeg havde fem fantastiske år i Horsens, og jeg oplevede, at der var masser af gode folk rundt om holdet. Jeg kommer gerne tilbage, hvis de vil have mig, siger Martin Retov.

Martin Retov spillede i AC Horsens fra 2010 til 2015, hvor han afsluttede sin karriere. Undervejs i karrieren var han med til at gøre Brøndby til mester og blev i 2008 solgt til Hansa Rostock.

Som træner var han i et års tid i AGF's ungdomsafdeling, inden han vendte tilbage til Brøndby.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

25 kommentarer

CCDK 11:38          
Horsens går da aldrig af med Bo og det skal de heller ikke. Bo er fantastisk, verdensklasse!
Men Silkeborg fyrer jo nok Kent efter de er rykket ned så måske der er en plads der?
Nickdkinter 11:42          
Silkeborg fyre med sikkerhed ikk Kent Nielsen. Han har mega lang snor. Og tjek lige deres hold, det er sgu ik særligt godt.
Neumann47 11:50          
Jeg elsker Bo Henriksen. Man kan diskuttere hvor taktisk stærk han er, men når det kommer til mandskabspleje, er han vel sagtens en af ligaens bedste. Han formår at sætte Horsens op rent mentalt. Omvendt, jeg vil mene at han ikke får det bedste ud af sine spillere; såsom Brock-madsen, Hallur, Prip, og Junker - dengang han spillede i Ach.
cf srednar 11:52          
Bare han holder sig fra Randers, så må han gøre hvad som helst.
Men tvivler på, at vi selv overhovedet synker så dybt.
Bryder mig ikke om ham.
brefsgaard 11:56          
Jeg ville elske hvis Retov tog over når Bo Henriksen engang stopper. Hvornår Bo Henriksen stopper er en anden sag. Jeg ser ham forsætte et par sæsoner endnu faktisk da jeg mener han stadig kan og skal udvikle sig selv mere inden han kan tage næste spring.
Horseman 11:58          
Jeg synes nu Bo er ganske stærk taktisk, jeg ved ikke lige hvor det kommer fra at han ikke skulle være det. Jeg håber vi holder ham på trænerposten længe endnu. Men man ved jo aldrig hvad man planlægger i Horsens. Man forsøgte jo at få fat i Brian Priske, hvor Bo så kun skulle være sportsdirektør. Hvis man stadig pynser på en sådan ordning, hvilket man tidligere har afvist, så kunne han jo være et emne. Men mon ikke man mener at tingene kører godt som de kører nu.
TR1986 11:59          
Jeg har kæmpe respekt for det som Bo Henriksen har leveret i AC Horsens, men jeg ser ham ikke passe ind i en større dansk klub end Horsens, med den spillestil han praktiserer. Det kunne til nøds være OB, der har et uforløst potentiale, men ellers ser jeg kun for mig at han skulle blive fristet af et eventyr i Norge eller Sverige eller noget der ligner. Martin Retov kunne være et fornuftigt bud på en ny træner i Horsens hvis Bo Henriksen søger videre på et tidspunkt.
Lørdag 11. juli
Fredag 10. juli