Luk

Reus brændte straffe i Messis comeback

| Champions League | 85 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Barcelona 0-0
Champions League gruppe F
57' 0-0 Marco Reus
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Marco Reus misbrugte straffe, da Dortmund trods dominans og store chancer måtte nøjes med 0-0 mod Barcelona, for hvem Lionel Messi gjorde comeback.

Thomas Delaney var i startelleveren, da Dortmund åbnede Champions League ved at byde FC Barcelona velkommen på Signal Iduna Park.

For første gang i sæsonen havde Barcelona Lionel Messi med i kamptruppen. Argentineren startede på bænken, men der havde været god brug for hans idérigdom i en taktisk låst første halvleg.

Barcelonas fronttrio med Suarez, Griezmann og stjerneskuddet Ansu Fati voldte ikke hjemmeholdet de store kvaler, og en skade til Jordi Alba blev derfor et af halvlegens største dramaer.

Alba måtte lade sig udskifte med Sergi Roberto, hvilket sendte Nelson Semedo over på venstre back. Og det var nær blevet en dyr rokering af skakbrikkerne for Barcelona.

Ti minutter efter pausen blev Semedo tørret af Jadon Sancho, som faldt til jorden i feltet og fik straffespark ud af det. Heldigvis for Semedo pillede Marc-ter Stegen med et tigerspring Marco Reus’ forsøg fra pletten.

Opgøret var mere åbent herefter, og Barcelona valgte blandt andet at sætte Messi i spil.  Men det var Dortmund, som var bedst til at stikke til Barcelonas forsvar, og Reus kom til et par muligheder efter straffesparket, som han ikke fik sat inden for rammen.

Dortmund pressede hårdere og hårdere som minutterne gik. Paco Alcacer skovlede en stor mulighed over mål, inden indskiftede Julian Brandt knaldede bolden på overliggeren med et kvarter igen.

Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind til de sidste minutter for Dortmund, og danskeren var med til at få 0-0 hjem i opgøret i gruppe F.

Tidligere spillede Inter og Slavia Prag 1-1 i samme pulje.
 


Af Casper Baunsgaard

85 kommentarer

Kenny9 23:05          
Godt reddet af Mats, men forstår simpelthen ikke VAR. Der burde dømmes straffespark af flere grunde.
Få nu Valverde ud, Barca spiller ofte sååååå kedeligt under ham.
Fodboldtilskuer00 23:05          
Semedo bør ikke spille venstreback, bortset fra hvis de dominere kampen og backerne kan gå frem, det var en tør kiks fra Barcelona, EV må være glad for det halvkedeligt indsats.
EfB 1924 23:06          
Der burde tages omspark, Ter Stegen er for langt ude af målet da Reus sparker. Stadigvæk brænder især Reus alt for mange chancer i aften, den kamp burde Dortmund komfortabelt have vundet.

Delaney med en yderst solid præstation på midtbanen, han må have fået nogen plusser i bogen efter aftenens kamp af Favre.
Blaugranna 23:07          
Er der seriøst stadig nogen, der mener, at Ter Stegen "er en af de mest overvurderede målmænd overhovedet", som der var i en tråd tidligere om Neuer vs. Ter Stegen? I aften viser han endnu en gang, at han er en verdensklassemålmand, der virkelig burde få chancen for Tyskland, for han spiller på et højere niveau end Neuer og har gjort det i noget tid nu.

OT: Fint med et fint på en meget svær udenbane. Havde været tilfreds på forhånd, så det er jo som det skal være. Positivt at holde nullet, om end Dortmund burde have scoret mindst én enkelt pind.
Lasse599 23:07          
Gad vide hvad dommerne er betalt for at se væk fra Ter Stegens tydelige overtrædelse af reglerne omkring straffesparket....
EfB 1924 23:08          
Er der seriøst stadig nogen, der mener, at Ter Stegen "er en af de mest overvurderede målmænd overhovedet", som der var i en tråd tidligere om Neuer vs. Ter Stegen? I aften viser han endnu en gang, at han er en verdensklassemålmand, der virkelig burde få chancen for Tyskland, for han spiller på et højere niveau end Neuer og har gjort det i noget tid nu.
Ja, det holder jeg gerne fast i. Han er ikke bedre end Neuer og også nemt at redde straffespark når man får lov til at forlade stregen inden skytten har sparket.

Dog tillykke til ham med det reddede straffe.
Kenny9 23:09          
Ja, det holder jeg gerne fast i. Han er ikke bedre end Neuer og også nemt at redde straffespark når man får lov til at forlade stregen inden skytten har sparket.

Dog tillykke til ham med det reddede straffe.
Du så ikke kampen går jeg ud fra. Det var langt fra den eneste redning han havde.
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober