Luk

Reus efter nyt pointtab: Ikke overraskende

| Bundesliga | 0 kommentarer

Dortmund-kaptajn Marco Reus er bitter over, at resultaterne ikke går holdets vej, men det er snart ikke overraskende længere, siger han efter lørdagens 2-2-kamp mod Freiburg.

Dortmund førte 2-1 over Freiburg i lørdagens Bundesliga-kamp, men indkasserede et sent selvmål og måtte nøjes med 2-2.

Dortmund-anfører Marco Reus medgiver, at holdet ikke har tur i den i øjeblikket.

- 2-2 er virkelig bittert. Lige nu afspejler det måden, vi spiller på, og at vi ikke præsterer overbevisende. Så vi kan ikke rigtig være overraskede over, at vi kun får et point, selvom det er alt for lidt, siger Reus til klubbens hjemmeside.

- Det giver os ikke så meget selvtillid fremover, som det normalt ville gøre. Jeg håber, at landskampspausen gør os godt i forhold til at tømme vores hoveder, så vi kan gå ind til resten af sæsonen med et nyt momentum.

- Kampene kommer hurtigere og tættere, og vi skal være klar til at præstere på et andet niveau, især når vi kommer foran, siger Reus.

Dortmund har i de seneste tre kampe i Bundesligaen spillet 2-2, og i alle tilfælde har de været foran 2-1.

De ligger nummer syv i Bundesligaen.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober