Luk

Reus om spørgsmål: Det går mig på nerverne

| Bundesliga | 3 kommentarer

Dortmund tabte søndag et skridt i Bundesliga-topstriden, da de spillede 2-2 på udebane mod Frankfurt - ifølge Marco Reus havde det intet med mentalitet at gøre.

Marco Reus var en irriteret Dortmund-anfører, efter at holdet søndag havde smidt to point mod slutningen i en 2-2-kamp mod Frankfurt.

Anføreren blev efter kampen spurgt, om det havde noget med mentaliteten i Dortmund at gøre, at man havde smidt sejren, hvilket ifølge Sky Sports fik Reus til at udbryde:

- Det her går mig virkelig på nerverne.

- Kom ikke til mig med det der bullshit om mentaliteten. Det er det samme lort hver uge. Det handler ikke om mentalitet, men om at forsvare ordentligt, og om at vide, at hvis man fører 2-1 mod Frankfurt, kan de altid komme tilbage.

- Vi skulle have gjort det bedre i de sidste fem minutter. Men det har intet med mentalitet at gøre, lød det fra Dortmund-kaptajnen.


Af Thor Carlskov
Onsdag 23. oktober