Luk

RFC-boss: Mærkeligt hvis FCK ikke lagde på

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Thomas Thomasberg mener, at FC København har lagt på i forhold til sidst, Randers mødte københavnerne – men andet ville også være mærkeligt, siger han.

Randers FC har i 2021 gjort noget, som ganske få hold har gjort, da kronjyderne er et af tre hold, der har besejret FC København.

I forårssæsonen blev det således til to 2-1-sejre på hjemmebanen Cepheus Park, men da FCK søndag kiggede forbi til første opgør i denne sæson mellem de to, endte det noget anderledes.

FCK var nemlig i god kontrol og vandt 2-0, og i Randers FC-lejren bemærkede cheftræner Thomas Thomasberg da også, at tingene har ændret sig for FCK.

- FCK har lagt på, men alt andet ville også være mærkeligt, når de har det at gøre med, som de har. Vi har stået for to af deres fire nederlag i år, men det var ikke tæt på for os i dag (søndag, red.), siger Thomasberg og forklarer, hvordan han ser FCK nu:

- De virker på lidt mere sikker grund. De har vundet flere kampe og fået mere selvtillid, og som jeg siger i forhold til, hvad de har at gøre med, så skal der gerne være forskel på os. Men jeg ville gerne have haft, vi havde været lidt tættere på her på hjemmebanen.

Han mener da også, at mesterskabet kommer til at stå mellem FCK og FC Midtjylland denne sæson.

- FCK og FCM, og så er der resten, som jeg ser det. Vi koncentrerer os om at komme så langt op som muligt, men nøgternt set er det de to bedste hold, og det vil være underligt, hvis de ikke ender som nummer et og to.

- Det har jeg ikke set FCK gøre

I søndagens kamp mod Randers FC mener Thomas Thomasberg dog, at FCK måtte ty til nye midler for at slå Randers.

- Jeg har ikke set FCK gå tilbage på den måde og acceptere, at modstanderen havde bolden. De har så at sige smadret deres modstandere på bold-procenter og afslutninger tidligere i sæsonen. Det gjorde de ikke mod os, siger han og tilføjer om Randers FC's tilgang:

- Det var ikke sådan, at vi ville være mere tålmodige, men når åbningerne heller ikke var der, så var det ikke sådan, vi bare kunne smide boldene ind mod FCK.

- Vi prøvede at komme til flere indlæg, men de var for dårlige, når vi sendte dem ind. Når man har syv hjørnespark, de har tre, og vi havde et utal af dødbolde deroppe omkring, så må vi konstatere, at de var bedre til at forsvare dem, end vi var til at angribe dem.

Randers FC er efter otte runder noteret for 14 point på fjerdepladsen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

Nik0 11:58          
FCK Står virkelig stærkt centralt og giver vel nærmest ingen chancer væk, omend mulighederne var der for RFC for at blive farlige.
Men FCK mangler fysik (styrke og/eller fart) for at komme ud af Randers´ "belejring"

Et par hurtigløbere eller en ægte targetman ville gøre det nemmere at skubbe Randers tilbage på andenboldene.

Men interessant at man "vælger" at stå og tage imod på den måde. Det tror jeg ikke man kan gøre mod FCM eller i Europa, når man møder hold med mere kvalitet og kynisme.

Randers er bare et rigtig solidt hold, som nok skal gøre livet surt for de fleste i SL i år.
a j o o b a 12:23          
Vi er tilbage ved at det rigeste hold dominerer igen, ligesom vi ser i andre lande. Man fyrede Ståle og gav ham en stor posepenge, hentede og købte et helt nyt trænerteam som overtog en historisk løntung trup

Jeg sidder allerede og frygter de går i Champions League næste sæson, så det rigeste hold bliver endnu rigere - og afstanden igen bliver større mellem dem og de andre
Armand 14:19          
godt nok mavesurt ligefrem at sidde og håbe på danske klubber ikke går i cl
ZidaneBestEver 15:41          
Nu var Falk også ude og Leerager i stedet. Det er trods alt en massiv svækkelse af boldbesidelses styrken hos FCK, men så måske en styrkelse af den fysiske tilstedeværen, hvilket vel kan forklare forandringen i kampbilledet.
Bastian1 15:49          
@ Ajo...

Vil da aldrig drømme at håbe at danske ikke klarer sig godt i Europa - det vil komme alle tilgode. Jeg ser dog ikke FCK i CHL - men de vil have det absolut bedst i Europa league. Jeg forventer ikke FCK bliver presset i Anders Cup før længere fremme, så de kan måske have en fordel contra de 3 andre danske hold som kommer på væsentligt hårdere arbejde i deres Uefa kampe i gruppespillet. Så må vi se hvor mange dasnke hold der kommer videre - håber det bliver dem alle.
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september
Koeman trods pointtab: Spillede en god kamp
08:12
Barca-brandslukker: Mangler koncentration
08:06
PSG-chef tog Messi ud ved 1-1: Må tage valg
08:05
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
08:04
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
08:01
Musiktråden 2021| Hvad hører du lige nu? part III
08:00
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:55
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:55
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:52
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:50
Helenius: Der er en AGF´er, der falder meget
07:44
Brandvarm Thelander er tvivlsom mod Lyngby
07:43
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:39
Frank: Vær ydmyge eller stop udviklingen
07:39
PSG-chef tog Messi ud ved 1-1: Må tage valg
07:37
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:36
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:34
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:32
AGF-træner: Har vendt den dårlige sæsonstart
07:30
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
07:29
Helenius: Der er en AGF´er, der falder meget
07:25
Wycombe overvejer at sagsøge trængte Derby
07:24
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:24
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
07:21
Osimhen ´stjal´ Insignes mål: Betyder intet
07:20