Luk

RFC-chef: Elendige chancer for avancement

| Sydbank Pokalen | 2 kommentarer

Infoboks

Randers FC - OB 0-2
Sydbank Pokalen
8' 0-1 Bashkim Kadrii
40' 0-2 Mads Frøkjær-Jensen
52' 0-2 Tosin Kehinde

Randers står med det ene ben ude af Sydbank Pokalen efter søndagens 0-2-nederlag til OB. Holdets træner erkender, at det ser svært ud.

Randers’ chancer titelforsvar for et titelforsvar af Sydbank Pokalen led søndag et alvorligt knæk, da kronjyderne hjemme på Cepheus Park tabte det første af to kvartfinaleopgør med 0-2 til OB. 

Holdets cheftræner, Thomas Thomasberg, var da også en skuffet mand efter nederlaget, og efter opgøret var han klar i spyttet om holdets chancer for at nå semifinalen:

- Elendige. Det siger sig selv.

Han fremhæver holdets sløje start, som en afgørende faktor for kampens forløb.

- Jeg har det svært med måden, som vi kom ud til kampen på. Vi siger nærmest: 'Værsgo, her er pokalen, den vil vi gerne af med,' siger en skuffet Thomasberg.

- Vi brugte de første 25 minutter på ikke at gøre det, som en fodboldkamp kræver.

- Det er at dække op, at være på med intensitet, nærkampe og dueller som hold. Det er rigtig længe siden, jeg har set sådan en start.

Også den offensive Randers-profil Vito Hammershøy-Mistrati vurderer kronjydernes muligheder for at gå videre som værende begrænsede. 

Holdet kom bagud efter ni minutter, og den dårlige start blev også udslagsgivende for søndagens nederlag. Det vurderer Vito Hammershøy-Mistrati.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi kommer så dårligt ud til kampen. Vi fik dog rejst os, og skulle vel også score et enkelt mål. Men at skulle vinde med to mål i Odense bliver noget af en udfordring.

- Men vi solgte egentlig kampen med vores dårlige start. Vi scorede ikke på vores chancer, og ser heller ikke gode ud defensivt, og så er det svært at vinde fodboldkampe.

- Især i første halvleg var vi ringe over hele linjen. Nu ser det svært ud med pokalturneringen, siger Hammershøy-Mistrati.

I OB-lejren var der til gengæld tilfredshed at spore hos fynboernes angrebsprofil Bashkim Kadrii. Han var begejstret for den indsats som holdet lagde for dagen. 

- Jeg synes, at vi spillede sindssygt godt. Især i første halvleg, men også store dele af anden halvleg.

- Vi var gode offensivt, men stod også godt defensivt. Dét, at vinde 2-0 i Randers, er virkelig stærkt, siger Kadrii, der selv bragte OB i front efter ni minutter.

Med en 2-0-sejr på udebane er fynboerne godt stillet inden returopgøret på hjemme på Nature Energy Park om en uges tid.

- Vi står godt med en udesejr, men der er stadig en kamp mere. Vi skal være på søndag, og så skal vi levere en indsats, som vi gjorde i dag. Så skal vi nok gå videre, siger Kadrii.


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar