Luk

RFC-chef: Tjener gerne point til FCK og FCM

| Conference League | 10 kommentarer

Infoboks

Twente - AZ Alkmaar
KNVB Cup (19/01)
Oddset 3,60 3,45 1,95
bet365 4,00 3,50 1,95

Thomas Thomasberg tjener gerne koefficientpoint, som FC København og FC Midtjylland kan nyde godt af i de næste år i Europa, siger han til Ritzau.

Randers FC skal torsdag aften ud i det afgørende opgør i Europa Conference League, hvor man stadigvæk har muligheden for at gå videre fra puljen, som man lige nu ligger toer i.

Videre avancement for Randers FC vil betyde ekstra koefficientpoint til Danmark til de kommende sæsoner, og selvom Randers først har fokus på selve kampen torsdag mod AZ Alkmaar, så gør klubben gerne deres til at hente koefficientpoint til Danmark, siger Thomas Thomasberg.

Randers risikerer ellers, at de ikke selv nyder godt af de point, de samler sammen i Europa i år, hvis de ikke kvalificerer sig i de kommende sæsoner – men det gør ikke så meget for Thomasberg, der gerne giver lidt tilbage til særligt FCK.

- Ikke mindst for FCK's skyld, for det er dem, der får fortjenesten af det i de næste mange år. Dem og FC Midtjylland. De to må forventes at være med flest gange. Og vi vil med glæde give dem de point, siger Thomasberg til Ritzau.

FCK har i de seneste sæsoner været hovedansvarlig for point til Danmark, hvilket blandt andet også har betydet, at Randers som pokalvinder kunne få en plads i Europa i år.

Derfor er Thomasberg glad for at kunne give lidt igen, ligesom han også vurderer, at det nok er Randers, der har størst chance for at komme videre af dem og Brøndby IF som det tredje danske hold (FCK og FCM er begge sikret europæisk fodbold til foråret).

- Det er i sig selv super flot, at Danmark ligger nummer ti på koefficientranglisten for denne sæson isoleret, men vi vil gerne gøre det endnu bedre. 

- Det vil være fantastisk at få tre danske hold videre, og vi har nok den største chance for at blive det tredje danske hold, så det gør vi alt for.

Randers sikrer sig at gå videre fra gruppespillet med en sejr på udebane over AZ Alkmaar, som ikke har noget at spille for i sidste runde.

Andre scenarier kan også sende det danske hold videre, der har tjekkiske Jablonec lige efter sig i gruppen, som møder bundholdet CFR Cluj på udebane i sidste runde.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar