Luk

RFC kan skimte millionregn: Spekulerer ikke

| Sydbank Pokalen | 6 kommentarer

Infoboks

Randers FC - FC Midtjylland
Superligaen Mesterskabsspil (19/04)
Bet25 3,95 3,75 1,85
Oddset 3,90 3,90 1,87
bet365 4,00 3,60 1,85

Randers kan skimte en pokaltriumf, der vil sikre en masse millioner, men kronjyderne afviser at spekulere.

Man siger, at pokalturneringen er den korteste vej til Europa, hvilket i den grad holder stik i Sydbank Pokalen i år.

Fordi en tredje europæisk turnering ved navn Conference League bliver introduceret fra næste sæson, er årets pokalvinder i Danmark helt ekstraordinært garanteret en plads i et europæisk gruppespil og som minimum omkring 20 millioner i præmiepenge.

Fire klubbers pokaldrømme lever stadig, og én af dem er Randers, som samtidig har kvalificeret sig til mesterskabsspillet i Superligaen og dermed ikke skal bekymre sig om at undgå nedrykning.

Derfor virker det oplagt for kronjyderne at satse alt på at gå hele vejen i pokalen. Det har Randers også tænkt sig, men det bliver ikke på bekostning af kampene i Superligaen.

Det understreger Randers-træner Thomas Thomasberg efter mandagens 1-2-nederlag til FC København i første spillerunde af mesterskabsspillet.

- Nu har vi spillet os frem til det her, og så skal vi ikke stå og spekulere alt for meget. Vi kommer absolut ikke til at sælge slutspillet for at komme i pokalfinalen, og der er også en femteplads, der kan komme i spil i forhold til Europa.

- Vi går all-in på pokalen, men vi går også all-in på Superligaen, fastslår Thomasberg.

Randers spiller på torsdag den første af to pokalsemifinaler mod lokalrivalerne fra AGF, og anfører Erik Marxen har svært ved at udråbe nogen favorit.

- Det bliver en meget lige semifinale, og jeg tænker, det er en lidt bedre lodtrækning, end havde det været Midtjylland, og måske marginalt dårligere end hvis det var SønderjyskE.

- AGF er et godt hold, så det bliver svært, men som vi også har bevist, så er det et hold, vi har gode muligheder imod, siger Erik Marxen og henviser til, at Randers ikke har tabt til aarhusianerne siden 2015.

Anføreren erkender, at den europæiske gulerod i år gør lysten til at vinde pokalturneringen en tand større.

- Når man når det her punkt, har det altid været super motiverende. Det er der ingen tvivl om, for alle vil gerne spille en pokalfinale.

- Men det er klart, at det gør det i hvert fald ikke mindre motiverende, at der også ligger et europæisk gruppespil, store sportslige oplevelser og en masse millioner til klubben, i tilfælde af at man skulle vinde, erkender Marxen.

I den anden semifinale mødes de forsvarende superligavindere og pokalmestre i form af henholdsvis FC Midtjylland og SønderjyskE.

/ritzau/

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Martin Schmidt

6 kommentarer

boldforlivet 07:43          
På munden får de
Steen A 08:20          
Vi går all-in på pokalen, men vi går også all-in på Superligaen, fastslår Thomasberg.
Betydningen af udtrykket "all-in" mister lidt værdi her. Strengt taget siger Thomasberg vel, at man ikke går all-in på noget.
Mike55 08:32          
Han mener vel man går All-in på at vinde hver eneste kamp, om det er pokal eller liga, hvilket vel er helt fair.
Toon Toon! 09:27          
Men hvorfor var Kamara så ikke med mod FCK? Skadet?
Derfor 10:39          
De er vel også sikker på finalen... AGf kan vel kun slå dem ved 2 gange uafgjort, med flest scorede mål på udebane :-)
Juniorx 12:33          
@Derfor

AGf kan vel kun slå dem ved 2 gange uafgjort, med flest scorede mål på udebane

Nej de kan også gå videre ved at slå dem ;-)

Som David så ofte har sagt så var der ved hans ankomst kun elendige statistikker at forholde sig til. At man rykkede ned i VM år, aldrig var i top 6, Ingen medaljer, ikke havde slået Fck siden Ivan Nielsens tid osv. Det meste er faktisk gået ok de sidste par år.

Jeg respekterer Randers´s tonserbold, men mener det er meget tilfældigt at den Rekord står endnu. i Europa Playoff var AGF vel en rigtig aflevering Fra en sejr, sidst fik Randers et lettere tyndt straffe.

Det komiske er for mig at Randers selv i de elendige sæsonen hænger deres hat på den Statistik.
Lidt ligesom HSV der holdt fast i at de var de eneste der aldrig havde været ude af ligaen, indtil det skete.
Mandag 19. april
Søndag 18. april