Luk

Ribery advarer Sancho og Havertz mod Bayern

| Tyskland | 4 kommentarer

Infoboks

Augsburg - Bayern München
Bundesliga (19/10)
bet365 17,00 8,50 1,14
NordicBet 22,00 8,35 1,14
Oddset 20,00 8,00 1,14

Bayern-legenden Franck Ribery advarer to af de største talenter i Bundesligaen, Jadon Sancho og Kai Havertz, mod at skifte til Bayern München lige nu.

Hvis Dortmunds stortalent Jadon Sancho, eller Leverkusens ditto Kai Havertz, skulle gå med planer om et skifte til Bayern München inden for den nærmeste fremtid, så kan det let vise sig at være en fejl.

Det mener Bayern-legenden Franck Ribery.

Fløjraketten, der stoppede i Bayern denne sommer, og som over 12 år scorede 124 mål i 425 kampe for klubben, mener, at storholdet har for mange spillere til de positioner, som 19-årige Sancho og 20-årige Havertz spiller i deres nuværende klubber.

- Sancho er en god spiller, men Bayern har nok spillere på hans position, siger Ribery til Bild.

- Hvor skulle han spille? De har allerede Müller, Gnabry, Perisic, Coman, Coutinho og Lewandowski. Der er stor konkurrence. Jeg håber, Sancho får endnu en god sæson. Men der er ikke meget plads til ham i Bayern-truppen, siger franskmanden.

- Omkring Havertz kan jeg sige, at i hans alder skal han spiller masser af kampe for at få erfaring.

- Bayern har Thiago, Kimmich, Tolisso, Cuisance og Coutinho på midtbanen. Det ville blive svært i München, siger lyder advarslen fra den nuværende Fiorentina-spiller.


Af Thor Carlskov
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober