Luk

Rice: Forventede mig mere offensivt af DK

| UEFA Nations League A | 11 kommentarer

Infoboks

England - Danmark 0-1
UEFA Nations League A Gruppe 2
32' 0-0 Harry Maguire
35' 0-1 Christian Eriksen
90' 0-1 Reece James

Englands Declan Rice havde forventet sig mere offensivt spil fra Danmark efter den engelske udvisning.

Danmark slog Declan Rice og England onsdag i Nations League med 1-0 på Wembley.

Den 21-årige defensive midtbanespiller fortæller, at han havde forventet sig mere af Danmarks offensive spil, efter England fik Harry Maguire smidt ud i første halvleg.

- Jeg forventede, at Danmark ville komme fremad med flere spillere, men de forsvarede sig godt. Kasper Schmeichel lavede to fremragende redninger, siger Declan Rice til det engelske fodboldforbund of tilføjer:

- Gareth Southgate sagde i pausen, at vi skulle være stærke, vise karakter og arbejde hårdt for hinanden. Det synes jeg, vi gjorde i anden halvleg.

Midtbanespilleren fra West Ham har spillet 10 kampe for det engelske landshold efter landsholdsdebuten i marts 2019.


Af Johannes Skjøth

11 kommentarer

SotD 14:37          
Det var sgu godt for ham så, at det ikke var tilfældet. Så var de jo blevet kørt ud på røv og albuer.
casillas 14:39          
Jeg forventede nu også mere end 0 mål over to kampe mod Danmark af den engelske offensiv
Sausageberg 14:39          
Så har han godt nok haft høje forventninger til Hjulmand, for det kan ikke have været på baggrund af vores tidligere landskampe.
AaBager 14:40          
Uden at skulle starte en Åge/Hjulmand debat, så må man vel forvente, at det tager tid at udvikle et offensivt koncept til noget andet, end en lang tværpasning til højre back/fløj og et efterfølgende indlæg eller en aflevering til Eriksen.

Der var effektivt, til tider også flot, men som alt andet, skal der udvikling til, for at blive ved med at virke. Håber og tror Hjulmand formår det.
NiPutoCaso 15:01          
casillas
+1. Rice burde få smidt denne kommentar i hovedet.
Crusader 15:25          
- Jeg forventede, at Danmark ville komme fremad med flere spillere, men de forsvarede sig godt.
Det er nu ret ukontroversielt det han siger og fornemmer ikke noget nedladende i det.

Forstår dog godt at man kan reagere på overskriften.
Rumleskaft 15:49          
Rices udtalelse passer fint med Southgates opstilling med fem forsvarere og 2 def midt.
De har simpelthen ikke begreb om hvordan danmark spiller. Vi kan jo intet offensivt, men lever på en rigtig god organisation og dygtige defensive spillere. Spillemæssigt er der ikke ændret noget fra hareides tid.

Har de overhovedet set kampen mod Island? 3 mål lyder fint, men det første var der ikke, det andet var hovedløst forsvarsspil fra island og det tredje var en god soloaktion fra vores bedste offensive våben, vores venstre back.

Bevares, 7 mål i de to foregående kampe lyder flot, men den ene var som nævnt en større sejr end den burde og den anden var mod Færøerne. Vores vassal. Altså det samme som hvis England havde vundet 4-0 over isle of man

Hjulmand er mere ambitiøs offensivt end hareide var, men vi er på ingen måde nået dertil endnu. Ikke engang halvvejs. Tiden må vise om vi kommer dertil, for udvalget af spillere er ikke blevet bedre siden hareide, men vi håber.

Southgate er en sympatisk og ordentlig mand, og ganske sikkert typen der spiser sin hotdog med kniv og gaffel, men han spilder en masse talent ved ikke at prøve at vinde kampene.
Torsdag 29. oktober
Onsdag 28. oktober