LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Ricky Gotland om 1-5-pokalexit: Fortjent nok

| 2. Division | 0 kommentarer
Ricky Gotland om 1-5-pokalexit: Fortjent nok
Foto: Brønshøj Boldklub

Infoboks

Stream AGF - FC København og Brighton - Manchester United på Eurosport Player

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Brønshøjs Ricky Gotland er skuffet over 1-5-nederlaget til Herlev, men det var fortjent, at det blev så stort, som det gjorde, siger den 27-årige midtstopper. 

Brønshøj måtte i denne uge vinke farvel til deltagelsen i pokalturneringen, da det blev til et 1-5-nederlag til Herlev. 

I opgøret fik midtstopperen Ricky Gotland debut for hvepsene, og han erkender, at det langt fra var en optimal debut, men han ser dog det positive i, at Brønshøj nu kan fokusere på ligaen. 

- Det er klart, at det ikke var en optimal debut at tabe 5-1 i en pokalkamp, så det var selvfølgelig skuffende. Nu er vi ude af pokalen, men det betyder også, at vi nu kan fokusere 100 procent på 2. division, siger Gotland til bold.dk. 

- Herlev straffe os hårdt på nogle personlige fejl og nogle hurtige omstillinger, hvor vores restforsvar ikke sad i skabet. Herlev spiller klogt, og når vi samtidig ikke rammer dagen, så bliver det en dårlig dag på kontoret, siger stopperen. 

Lyver resultatet 5-1 en smule, eller var det retvisende? 

- Jeg synes egentlig, det var fair nok. De var kyniske på deres chancer, og det var vi ikke, så selvom 5-1 lyder voldsomt, så synes jeg, det var fortjent nok. 

- På det personlige plan spillede jeg en okay kamp, og det var dejligt at få nogle minutter i benene, for det er længe siden, at jeg har spillet en hel kamp, siger Ricky Gotland. 

To klubskifter denne sommer
Ricky Gotland skiftede denne sommer fra AB Tårnby til BK Frem, men lidt over en måned efter skiftet til Frem, blev det pludseligt til endnu et klubskifte.

Den 27-årige midtstopper skiftede nemlig i denne uge til Brønshøj, og forsvarsspilleren forklarer her, hvordan det hænger sammen. 

- Jeg var i dialog med Brønshøj allerede i vinters, men dengang valgte jeg ikke at skifte på grund af, at jeg skulle færdiggøre mit studie. I løbet af sommeren besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville prøve mig af på højere niveau og fik mig en snak med Lasse Holmgaard, der er træner i Frem. 

- Efter at jeg lige havde været på ferie, var jeg ikke i topform fra starten af optakten, og jeg føler, at jeg blev vurderet meget på den første uge i opstarten, siger Gotland. 

- Allerede i den første uge begyndte træneren at kigge andre veje, og jeg tog nogle snakke med ham løbende, og han ville gerne satse på en anden spiller til at starte med og kunne derfor ikke garantere mig ret meget spilletid. 

- Jeg var meget interesseret i at spille fast, så tirsdagen inden første turneringskamp snakkede jeg med Brønshøj og spurgte om tilbuddet fra i vinters stadig gjaldt, og de sagde, at jeg var meget velkommen i klubben, så det valgte jeg at takke ja til. 

- Nu valgte jeg Brønshøj, og det er jeg rigtigt glad for. Det virker som om, at holdet kender deres kvaliteter og ved, hvordan de vil spille, så det er fedt, at det allerede er på plads. I Frem var det en helt ny træner med et helt nyt spilkoncept, siger midtstopperen. 

- Mit mål for sæsonen er at tilkæmpe mig en startplads, og så håber jeg på, at jeg kan komme til at bidrage med de ting, jeg er god til. Forhåbentlig kan vi stå godt i forsvaret, og så håber jeg da også på at score et par mål, selvom jeg spiller i forsvaret, siger Ricky Gotland afslutningsvis til bold.dk. 

Ricky Gotland har senest spillede i sidste sæson 26 ud af 27 ligakampe for AB Tårnby i Danmarksserien. 

martin@bold.dk 


Stream AGF - FC København og Brighton - Manchester United på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 19. august
Lørdag 18. august