SønderjyskE-træneren, Glen Riddersholm, er bekymret for, at hans hold kan svinge så meget i niveau, som det var tilfældet mod AaB.
SønderjyskE tabte mandag 2-3 til AaB efter en kamp, hvor SønderjyskE var det klart bedste hol di første halvleg, mens anden halvleg havde omvendt fortegn.
Det er symptomatisk for SønderjyskEs sæson, mener cheftræner Glen Riddershlm, som erkender, at han er bekymret over de store udsving.
Det siger han til Eurosport.
- Det er meget symptomatisk for vores sæson, at vi viste alt for mange ansigter undervejs i en kamp. Vi kom ud og spillede meget disciplineret, og det er jeg selvfølgelig glad for, og vi kom foran på et straffespark. Men vi har godt nok også mange andre situationer, som vi efterlod på dårlige beslutninger eller dårlig kvalitet, siger han til Eurosport og fortsætter:
- Så er det klart, at når vi står med en god situation på kanten eget felt og ikke spiller konsekvent og inviterer AaB ind i en kamp, som vi har fuldstændig styr på, så gør det ondt, fordi vi ikke har den selvtillid, der skulle til.
- Vi kom godt i gang i anden halvleg, og Emil Frederiksen havde en god mulighed, inden vi kom bagud, og derfra mistede vi struktur og organisation og udtryk, og det vidner helt klart om, at vi er et hold, der lider, vurderede Glen Riddersholm og erkendte, at han er bekymret:
- Jeg er også bekymret, når jeg ser den måde, vi præsenterede os på i anden halvleg. At der kan være så mange forskellige ansigter og store udsving fra top- til bundniveau, det gør mig absolut bekymret.
SønderjyskE kan efter denne runde have fem point ned til Lyngby under nedrykningsstregen med ni runder igen af sæsonen.
Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her
11 kommentarer
Det har været et udmærket bekendtskab, men samarbejdet bør stoppe til sommer.
Jeg kan godt lide Riddersholm. Han har kant og karakter. Tvivler på der er ret mange trænere der havde skredet fra FCM netop som de står og skal i CL gruppespil og har det bedste hold de nærmest nogensinde har haft. Som type har jeg dog hele tiden haft lidt svært ved at se ham i Sønderjyske. Det er muligt Sønderjyske vil skifte stil og spille mere offensivt, men det vil så også komme til at koste på den korte bane, og det er ikke sikkert der er råd til at smide 10 extra point hver sæson mens man indfaser en ny spillestil og får ændret trup sammensætning.
Jeg er så gammel at jeg kan huske Viborg i superligaen. De havde været et fast midterhold i flere sæsoner og spillede ud fra en solid defensiv og effektiv kontra. Så blev det besluttet fra ledelsen at man skulle ændre spillestil til noget mere boldbesiddende og mindre kontrabaseret. Det var for mig at se grunden til at Viborg rykkede ned. Hele klubben og trænersetup og spillere havde gennem flere år trænet effektivt på den klassiske Viborg spillestil og det kom til at koste at ændre.
Lidt det samme ser jeg med Sønderjyske. Det koster at ændre spillestil især når en klub er så grundlæggende bygget op på en stil så er det nærmest umuligt at ændre på kort tid uden omkostninger. På den lange bane er kan det være en god ide, men jeg er mere til små gradvise ændringer over tid.