LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Riddersholm vil øge træningsmængden i SE

| Superligaen | 20 kommentarer
Riddersholm vil øge træningsmængden i SE
Foto: Getty Images

Infoboks

Vejle Boldklub - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (09/02)
bet365 2,60 3,30 2,62
NordicBet 2,65 3,30 2,75
Oddset 2,55 3,25 2,75
YouBet 2,65 3,20 2,70

Se Premier League og meget mere fodbold

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm har planer om at indlægge flere træninger for Superliga-mandskabet. Med tiden vil han forsøge at implementere sine egne idéer og tanker i holdet.  

Den nyslåede SønderjyskE-træner, Glen Riddersholm, havde mandag første arbejdsdag i sin nye klub.

Riddersholm overtager SønderjyskE efter en noget skuffende efterårssæson, som endte med at koste Claus Nørgaard jobbet som træner i klubben.

For at hjælpe klubben tilbage på sporet har Riddersholm nogle justeringer i forhold til antallet af træninger.

- Vi kommer til at øge træningsmængden i klubben. Spillerne kommer til at træne langt flere gange, siger Glen Riddersholm.

- Det er nødvendigt for os at øge træningsmængden, hvis vi skal flytte os som klub.

- Hvis vi kun træner den samme mængde som de andre klubber, så bliver vi ikke bedre end de andre.

Der er omtrent en måned til, at Superliga-bolden atter ruller på de danske stadions.

Riddersholm ønsker at bruge opstarten på stille og roligt at implementere nogle af sine idéer på mandskabet.

- Jeg vil rigtig gerne forsøge at arbejde flere pasninger ind i holdet. Det tror jeg, vil betyde, at vi lettere kan komme op på den sidste tredjedel og blive farlige.

- I den offensive del af spillet vil jeg gerne have nogle klare aftaler, så vi evner at skabe flere store målchancer. Det har vi haltet med i efteråret, og det er derfor en opgave, der ligger ganske naturligt.

- Derudover skal vi have en større afleveringssikkerhed på holdet. Det tror jeg vil give en positiv effekt på spillet og øge muligheden for sejre, siger SønderjyskE-træneren.

Riddersholm har underskrevet en kontrakt løbende til sommeren 2022, og han siger, at man ikke skal forvente en mirakelkur fra start.

- Jeg vil selvfølgelig gerne ind og implementere en masse tanker, men jeg skal også have respekt for, at holdet også arbejdede med en dygtig træner før jul.

- Jeg er lige kommet ind, og jeg kan ikke nå alt det, jeg gerne vil på en måned. Det handler for mig derfor mere om at vælge fra end at vælge til på nuværende tidspunkt, siger Riddersholm.

SønderjyskE spiller holdets første Superliga-kamp i 2019, når de den 9. februar møder Vejle på udebane.

Magnus Winterskov / bold@bold.dk



Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar