LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Rieks på tavlen i målrigt danskeropgør

| Allsvenskan | 6 kommentarer
Rieks på tavlen i målrigt danskeropgør
Foto: Malmø FF
Søren Rieks kom på scoringstavlen for Malmö FF i udekampen mod Hammarby. Hele fem danskere var involveret i kampen, der endte 3-2 til Hammarby. 

Denne sæson har indtil videre været en sand fornøjelse for fans af den svenske storklub Hammarby. 

Stockholm-klubben er ubesejret i de første otte Allsvenskan-kampe, og onsdag aften skulle danskerklubben møde en anden danskerklub, Malmö FF, der har fået en noget dårligere start på sæsonen. 

Hos hjemmeholdet var både Jeppe Andersen og Bjørn Paulsen med i startopstillingen, mens Mads Fenger tog plads på udskiftningsbænken. Malmö havde både Søren Rieks og Lasse Nielsen med fra start. 

Efter 19 minutter kom en dansker i fokus, da Søren Rieks flugtede kuglen i kassen for udeholdet. En hoppende bold i feltet blev resolut sparket i nettet af danskeren. 

En anden kending i dansk fodbold, den tidligere Randers-angriber Nikola Djurdjic, havde dog ikke tænkt sig at lade Rieks løbe med hovedrollen i kampen. Efter 36 minutter udlignede serberen til 1-1. 

Første halvleg bød ikke på flere scoringer, og dermed var det helt lige ved pausen. 1-1. 

Anden halvleg var dog bare ét minut gammel, da Malmö atter kom i front. 19-årige Mattias Svanberg bragte nemlig sydsvenskerne på 2-1. 

Føringen hold dog ikke specielt længe, og allerede efter 65 minutter bragte Hammarby endnu en gang balance i regnskabet. Endnu en gang var det den tidligere Randers-spiller Djurdjic, der stod for hjemmeholdets scoring. 

Få minutter efter det udlignende mål indtog en anden dansker pludselig en hovedrolle, men det var en mindre heldig én af slagsen. Den tidligere AaB-stopper Lasse Nielsen modtog nemlig sit andet gule kort, og derfor blev det et tidligt bad for den 30-årige Malmö-spiller. 

Hammarby skulle bare bruge to minutter til at udnytte overtallet, og med tyve minutter igen tog hjemmeholdet endelig føringen, da gambianske Pa Dibba scorede til 3-2. 

I slutningen af kampen blev Mads Fenger skiftet ind for Hammarby, og dermed fik var alle fem danskere involveret i opgøret. 

Malmös ti mand formåede ikke at true føringen, og dermed sikrede Hammarby sig sæsonens ottende sejr i ni forsøg. Stockholm-klubben er på en suveræn førsteplads i Allsvenskan med seks point ned til en anden Stockholm-klub, AIK. 

Malmö er på tiendepladsen i Allsvenskan med 11 point i ti kampe.

Stream Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

6 kommentarer

AaBager 21:00          
Ser ud til at skandinaviens bedste fans, måske endelig får noget at fejre. Heja Bajen!
Cerezo 21:09          
Virkelig imponerende start at Hammarby. De fleste eksperter tippede dem som midterhold inden sæsonen. Michelsens afløser Stefan Billborn har i hvert fald sikret sig arbejdsro over sommeren.

Enig i at deres tilskueropbakning er en topklub værdig. Det ville være så vildt hvis 37-årige Kennedy Bakircioglu, som jo også var med da Hammarby vandt sit første og hidtil eneste mesterskab i 2001, kan afslutte karrieren med endnu en SM-titel.
karl_91_lidkpg@hotmail.com 21:13          
Hammarby är ingen storklubb, de har bara ett SM-guld. Däremot kan de betecknas som en stor klubb. Storklubb i Sverige är Malmö FF och IFK Göteborg, möjligtvis Örgryte, AIK och Djugården också.
Niccen 21:15          
Nikola Djurdjic: 8 kampe, 6 mål og 2 assist for Hammarby.

19 kampe, 3 mål og 2 assist for Randers FC i 2018.

Han fungerer bare bedre i svensk fodbold.
SønderjyskE1 21:26          
Der er en fed stemning ved Hammarby kampene. Det er meget underholdende kampe de spiller.
Og jeg skal helt sikkert se Hammarby mod AIK på søndag. Det kan kun blive et vildt Derby.
Cerezo 21:30          
@Karl: Det är vad jag kan se ingen som har kallad Hammarby för en storklubb utan jag skrev att stödet de får från läktaren är värdigt ett topplag.

Jämför t ex med hur få FC Midtjylland-supporters som var på plats i Bröndby i måndags till "seriefinalen" som det heter på svenska. I Sverige, där man är van att spela många matcher på vardagskvällar, hade inte det varit en ursäkt till en så viktig match.

Örgryte som storklubb är visst mest historiskt. Då skulle man även kunna räkna danska klubbar som AB, B93 och Frem som storklubbar och dem skulle jag snarare kalla traditionsklubbar -precis som Öis.

Edit: Såg nu att det stod "storklub" i artikeln. My bad. La inte inte märke till det när jag läste först men det kanske också är mer störande om man håller på en av deras rivaler. ;) "Tophold" hade varit mer korrekt.
Onsdag 17. oktober
Tirsdag 16. oktober