Luk

Rieks: Udelukker ikke et attraktivt skifte

| Malmö FF | 1 kommentar

Infoboks

Søren Rieks vandt sammen med Malmö FF guld i Allsvenskan i starten af november. Rieks udelukker ikke et skifte, hvis der kommer et attraktivt tilbud.

Danske Søren Rieks skiftede i 2018 fra Göteborg til Malmö FF, hvor han nu har spillet de seneste par sæsoner.

Danskeren er efterhånden blevet 33 år gammel, og han har et år tilbage af sin kontrakt med Malmö FF.

Rieks udelukker ikke, at et skifte kan komme på tale, hvis det er attraktivt.

- Hvis der kommer noget godt, som er attraktivt. Jeg flytter dog ikke for ingenting, for jeg føler mig hjemme her, og det gør min familie også. Det er ikke fordi, at jeg har travlt med at komme væk, siger Rieks til Fotbollskanalen.se.

Rieks fortæller samtidig, at det var en stor lettelse, at han endelig var med til at vinde guldet i den bedste svenske række.

- Der var gået to-tre sæsoner, hvor det lod vente på sig, så blev det en lettelse at vinde guld. Det var et af de store mål, da jeg kom til Malmö, siger Rieks. 

Søren Rieks har scoret fem mål og lavet fire assist i 24 kampe i denne sæson, hvor Malmö spiller sidste kamp i den kommende weekend.

 


Af Theis Fischer Brandt

1 kommentar

MFF 06:48          
Sjovt at spinner på interviewet er helt anderledes her, end i Sverige.
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar