Luk

Rieks vil ikke udelukke Esbjerg-comeback

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Norrköping - Malmö FF
Allsvenskan (06/04)
YouBet 2,95 3,35 2,20

Søren Rieks afviser fortsat ikke, at han vender hjem og afslutter karrieren i Esbjerg, men det kan også blive i Malmö FF, hvor danskeren stortrives.

I sommer udtalte Søren Rieks, at han overvejede at slutte sin aktive karriere i Esbjerg eller Malmö, og kort efter forlængede han med sidstnævnte.

Rieks har derfor kontrakt med den sydsvenske klub til udgangen af 2021, men forlængelsen betyder ikke, at tankerne om et comeback i Esbjerg-trøjen er droppet.

- Det er svært at afskrive noget som helst i fodbold, og selvfølgelig har jeg i tankerne at skulle slutte karrieren i Esbjerg. Det vil jeg ikke stå og sige, at jeg ikke har.

- Min krop har det godt, og jeg har været meget skadesfri i en del år, så jeg tænker ikke, at det er aktuelt at kalde det det efter denne kontrakt. Så længe man har spilleglæden, ser jeg ingen grund til ikke at fortsætte, og så må vi se, hvor det bliver.

- Det er heller ikke udelukket at afslutte karrieren i Malmö. Både min familie og jeg stortrives, så den dør kan jeg heller ikke lukke, siger Søren Rieks til bold.dk.

Føler sig efterhånden halv-svensk 

Søren Rieks har været i svensk fodbold siden 2014, hvor han skiftede til IFK Göteborg, inden turen i 2018 til sydpå til Malmö FF.

De mange år i Sverige har medført, at Rieks føler sig halv-svensk, fortæller han.

- Jeg føler mig udenlands herovre, i og med at hverdagen fungerer på et andet sprog. Selvom der er mange ligheder mellem Danmark og Sverige, er der stadig visse ting, hvor jeg føler mig som udlænding og ikke altid ved, hvordan tingene fungerer.

- Men jeg føler mig efterhånden halv-svensk. Mine børn snakker svensk, og det svenske sprog er også kommet ind under huden på mig selv.

- Jeg kan også mærke, at når jeg er hjemme i Danmark, er det lidt som at være udlandet, når jeg har været væk så længe, lyder det fra Søren Rieks, der nu drømmer om at vinde guld med Malmö.

- Når man er i her, er målsætningen at vinde mesterskabet, og det og at spille i Europa var også de helt store mål, da jeg kom. 

- At spille i Europa kan jeg tikke af nu, så det altoverskyggende mål er nu at vinde mesterskabet, og det satser jeg stærkt på at nå, siger Søren Rieks til bold.dk.

Fodbold skal ses på Blue Water Arena - køb billetter her!


Af Martin Schmidt

6 kommentarer

Söderbröderglöder 10:34          
https://m.youtube.com/watch?v=58QC9zgDuEs

Rieks er absurd dårlig til svensk, når man tænker på at han har spillet der i 5-6 år. Dansk toneleje, og danske ord kun lige byttet ud med enkelte svenske ord. Come on...

Lasse Vibe f.eks. snakkede stort set flydende svensk efter 1 år i Göteborg.
Jake4 12:12          
Nu forstår de fleste svenskere.. Specielt på vestkysten jo altså dansk. Ligesom danskere med bare en smule sprogøre.. Forstår det meste svensk.
Söderbröderglöder 13:39          
<blockquote>Nu forstår de fleste svenskere.. Specielt på vestkysten jo altså dansk. Ligesom danskere med bare en smule sprogøre.. Forstår det meste svensk.</blockquote>

Ikke sandt. Langt de fleste svenskere har svært ved at forstå dansk, og vice versa. Det tror jeg enhver dansker der har været bosat i Sverige kan nikke genkendende til - sproget er ofte en stor barriere.
Jake4 15:18          
Nu har jeg boet i Sverige.. Og oplevede meget sjældent problemer. Men fra øst til vestkyst er der stor forskel. I forståelsen af det danske.
Turanlaran 03:12          
Enig i dit synspunkt.

5-6 år i Sverige burde kaste mere af sig :)
D.B.R. © 07:54          
Men jeg tvivler da på, at der er nogen sprogbarriere, hvis han vender tilbage til Esbjerg :-)
Lørdag 4. april
Fredag 3. april
Pep Biel: Rart at være i spansktalende gruppe
04:54
Cahill: Arteta var allerede træner som spiller
04:23
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
04:20
FCK melder Wind klar: En stor ting for mig
04:08
Mjällby: Nogle spillere tænker kun på dem selv
03:56
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
03:10
Man United-tråden
03:10
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
03:00
Coronavirus - vi åbner 14. april?
02:30
Coronavirus - vi åbner 14. april?
02:05
UEFA: Deadline for sæsonen er 3. august
01:50
Chelsea Football Club
01:40
PFA om lønnedgang: Har I tænkt over skatten?
01:31
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
01:08
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
01:00
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:38
PFA om lønnedgang: Har I tænkt over skatten?
00:31
Steinlein om Jakob P: Andre skal skynde sig
00:28
Bosse & Bishop
00:26
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:26
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:25
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:24
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:22
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:22
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:20