3F Superliga -Riel trækker i land: Holdet står foran alt
2017-09-07 13:47:00
Foto: AGF

Riel trækker i land: Holdet står foran alt

André Riel ærgrer sig over, at han fik formuleret sig 'dumt og klodset' over for BT. Den nye AGF'er havde sagt, at han hellere ville være højt på topscorerlisten, end han ville have AGF højt i tabellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

BT bragte onsdag morgen en artikel, hvor AGF's nye angriber André Riel udtalte, at han hellere ville ligge højere på topscorerlisten, end han vil have AGF højt op i tabellen.

Den udtalelse fortryder den 27-årige angriber nu.

- Det er selvfølgelig ikke sådan, jeg har det. Holdets succes står foran alt andet - det kommer altid først. Jeg har da ambitioner om at score mange mål og dermed komme op ad topscorerlisten. Og hvis jeg scorer mål, så kommer det også til at gå holdet godt, siger Riel til AGF's hjemmeside og fortsætter.

- Men jeg fik desværre formuleret mig dumt og klodset, og jeg vil gerne undskylde til fans og holdkammerater, at det kunne fremstå sådan, at jeg sætter min egen succes over holdet. For det gør jeg naturligvis ikke. Det er ikke mig, det drejer sig om, men AGF, siger André Riel.

André Riel fortæller desuden, at han mener, at det var urutineret af ham, at han ikke fik formuleret sig bedre.

Annonce
Annonce

58 kommentarer

Se kommentarer
Annonce