Rige kinesere ville forgylde AaB-bombere

Årets julekalender på bold.dk handler om transfers. Vi kigger nærmere på de overraskende og kontroversielle klubskifter, de transfers, som faldt til jorden, og de handler, som aldrig skulle have været sket.

Bag 22. låge finder vi den tidligere landsholdsspiller og AaB-profil Thomas Enevoldsen, der for nylig stoppede karrieren i en alder af 34 år.

Enevoldsen ser tilbage på en spændende karriere med en række år i udlandet, hvor han nåede forbi Holland, Belgien og senest USA, men mange andre muligheder var i spil i løbet af årene.

Det første store klubskifte foretog Thomas Enevoldsen i 2009, hvor turen efter et gennembrud i AaB gik til hollandske Groningen.

- Jeg kan huske, jeg var i gang med en runde golf, da en af mine agenter ringede og sagde, at nu skulle jeg altså mod Holland, så jeg nåede ikke at færdigspillet den runde golf.

- Det havde jo ligget i kortene et stykke tid. AaB forhandlede med Groningen gennem en længere periode og afviste to bud, som de simpelthen mente, der var for lave. Lige pludselig gav AaB sig så der i slutningen af transfervinduet, fortæller Enevoldsen til bold.dk.

Pludselig gik stærkt med skiftet til Groningen.

- Jeg tror, det var to dage før transfervinduets lukning, og jeg gik om fredagen og spillede golf, men så fik jeg at vide, at nu skulle jeg hurtigst muligt komme hjem og videre til Billund og tage et fly mod Holland.

- Det sjove var så, at da jeg så var i lufthavnen med min daværende agent John Sivebæk, skulle vi flyve til Düsseldorf, for det var det tætteste på Groningen. 

- Der var så en journalist fra B.T., som så, at vi fløj til Düsseldorf, så der blev alle tyske klubber i området omkring Düsseldorf jo nævnt, men der var ingen, der gættede på Groningen, fortæller Enevoldsen med et smil.

Det var mit forhold til Lynge for godt til

Thomas Enevoldsen kunne i et godt stykke tid se, at AaB og Groningen ikke kunne nå til enighed, hvilket var en lidt speciel situation for hovedpersonen.

Store personlige ambitioner om at tage næste skridt kombineret med et fantastisk forhold til AaB og sportsdirektør Lynge Jakobsen gjorde det til lidt af en balancegang.

- På det tidspunkt ville jeg gerne af sted. Det var min tredje sæson i AaB, hvor jeg havde startet inde i de to af dem, og vi havde opnået stort set alt, hvad man kunne med en dansk klub.

- Vi havde vundet et mesterskab, spillet i Champions League og UEFA Cup, så jeg havde jo prøvet rigtig mange ting på det tidspunkt og følte mig klar til at tage skridtet til udlandet.

- Men der er jo to, der skal synes om det. Jeg skal kunne lide den interesserede klub og have mine personlige forhold på plads, og så var der selvfølgelig, at AaB fik et bud, som de kunne bruge til noget.

- I starten blev der forhandlet i lange perioder, hvor de ikke rigtig kunne finde hinanden, fordi AaB ikke mente, at Groningen ville betale nok, men til sidst gav AaB sig så, siger Enevoldsen.

Snakkede du med Lynge undervejs og pressede lidt på?

- Det var mere min agent, der tog den. Jeg havde et fantastisk forhold til Lynge og klubben generelt, så jeg ville heller ikke smække med nogen døre eller banke i bordet.

- Det var mit forhold til Lynge for godt til, så den hårde del af det lod jeg min agent om, men selvfølgelig gav jeg udtryk for, at jeg gerne ville af sted, fortæller Thomas Enevoldsen.

AaB og Groningen blev til sidst enige om en pris på 9,3 millioner kroner.

West Ham og Sampdoria

Inden skiftet til Groningen i sommeren 2009 havde Thomas Enevoldsen hørt om flere bejlere, hvilket også talte klubber fra de største ligaer.

- Der var mange klubber, som min agent fortalte, at de fulgte mig, men hvor det ikke blev til noget. Jeg kan huske, at West Ham fulgte mig på et tidspunkt, men der ved man, at der er man måske én af syv, de følger, og så er det jo bare spørgsmålet, hvem de vælger.

Enevoldsen kender dog til et helt konkret bud.

- Det var fra Sampdoria, og det er faktisk også en sjov historie, for det kom, allerede inden vi trak dem i UEFA Cuppen og slog dem ud. Jeg havde kun spillet meget få kampe på det tidspunkt, for jeg startede jo lidt sæsonen som backup, og så havde vi nogle skader og sygdom, som gjorde, at jeg fik chancen.

- Så spillede jeg jo helt fantastisk i de første par kampe, hvor jeg startede inde og blev kåret til man of the match, og så var jeg egentlig fast mand resten af sæsonen.

- Sampdoria havde så set nogle af kampene, blandt andet en hjemmekamp mod FCK hvor jeg blev kampens spiller, og da vi slog Gent ud. Sampdoria lagde så et bud, som blev afvist, og så trak vi dem kort tid efter.

- Jeg spillede to gode kampe mod dem, hvor jeg mener, at de kom med et bud mere, men som stadig var for lavt, til at AaB ville acceptere.

Nu hvor den aktive karriere er ovre, ærgrer Thomas Enevoldsen sig en smule over, at han aldrig nåede forbi en af de største ligaer.

- Når jeg kigger tilbage på min karriere, er det, jeg føler, jeg mangler, at spille i en af top fire-ligaerne. Det var jo en af de helt store drømme, så det kunne jeg jo i princippet have opnået, hvis AaB havde sagt ja til Sampdoria, men hvis de havde gjort det, havde jeg ikke vundet et mesterskab og spillet Champions League med AaB.

- Jeg var ikke blevet solgt til Groningen, og det er ikke sikkert, at jeg kom med til VM, så det var måske godt, at det ikke blev til noget, for så havde jeg ikke opnået de andre ting, som jeg ser tilbage på som noget af det største, siger Enevoldsen.

På daværende tidspunkt tænkte han også skiftet til Groningen som et skridt på vejen til en topliga.

- Det var det, jeg så det som, og det gik jo også helt fantastisk de første to år, og der var også noget interesse fra de store ligaer, især efter jeg var med til VM, men det afviste jeg lidt selv, fordi jeg ikke følte, at det var store nok klubber.

- Der var en italiensk og en tysk klub inde i billedet, men det var fra den nederste halvdel, og der følte jeg efter VM og min første gode sæson i Holland, at hvis jeg nu spillede endnu en god sæson, ville der komme større klubber, fortæller Enevoldsen.

Klubben fra Tyskland var Augsburg, mens den italienske bejler var Bologna, men på daværende tidspunkt sigtede Thomas Enevoldsen altså højere.

Køb bogen om Danmarks vilde EM-sommer her. 

Gnidninger i Groningen

Thomas Enevoldsen kom glimrende fra land i Groningen, men til sidst gik det galt, og punktummet i den hollandske klub blev langt fra, som danskeren havde håbet.

- Mine to første sæsoner i Groningen gik jo rigtig godt, og så løb jeg ind i en overbelastningsskade det tredje år, hvor jeg kun spillede seks-syv kampe som indhopper, fordi jeg ikke kom mig over den skade. Jeg kæmpede virkelig med den.

- Der var også lidt gnidninger med klubben. Jeg havde tre måneder i Groningen, hvor jeg arbejdede stenhårdt med vores fysioterapeuter på den her overbelastningsskade, og der skete bare ikke noget med den. Den blev ved med at være den samme, og så åbnede jeg selv lidt op for, at jeg gerne ville have Thomas Jørgensen fra ProTreatment ind over, for jeg stod i stilstand og kom ingen vegne.

- Vi havde prøvet så mange ting med behandling og træning, men jeg kunne ikke mærke, at det rykkede noget, så derfor ville jeg gerne have Thomas med ind over, og det var egentlig også okay med Groningen, men for det første skulle jeg betale det hele selv.

- Der har jeg det sådan lidt, at de betalte knap ti millioner kroner for mig, og jeg betalte måske 80-100.000 for at gå ved ham og blive klar, og jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke ville betale det. Altså hvis man laver det som en virksomhed, der giver ti millioner for en maskine, og så skal de betale 100.000 for at få den klar. Jeg tænker umiddelbart, det er bedre, at maskinen er klar, end at den ikke er, og sådan havde jeg det.

Genoptræningen fortsatte dog bare med at skabe uenighed mellem Enevoldsen og Groningen.

- Jeg ville bare være klar, og jeg tjente også rigtig fint dernede og så det bare som en investering, at jeg gik ved Thomas, men der blev sat et regelsæt op for, hvordan det skulle foregå. Jeg måtte kun tage til København til Thomas én gang hver 14. dag, og han måtte ikke komme ned og være i klubben. Han måtte godt være hos mig privat og behandle mig, men han måtte ikke komme i klubben.

- Da jeg kunne mærke fremgang, begyndte jeg lige så stille at træne med i nogle boldøvelser på banen, og så var der en dag, hvor jeg trænede lidt mere med, og så kunne jeg mærke, at jeg fik et lille setback. Der havde vi så en fridag dagen efter, så jeg sagde til klubben, at jeg tænkte at flyve hjem for at få noget behandling hos Thomas på hele min fridag, men det gav de mig ikke lov til.

- Der blev jeg lidt sur på dem, når jeg brugte mine egne penge på behandling og ville bruge en fridag på at rejse til København for at få behandling, hvilket også burde være i deres interesse, men det sagde de nej til og stillede sig på bagbenene, fordi det var en ekstern behandler.

- Der var ligesom nogle ting omkring skaden og måden, jeg skulle komme tilbage, der ikke var helt fair, så der ville jeg gerne væk efter det år, fortæller Thomas Enevoldsen.

Mistede al respekt efter drømmestart i Belgien

Efter en skuffende sidste tid i Groningen forlod Enevoldsen det hollandske i sommeren 2012, hvor turen gik til belgiske Mechelen.

- De kom egentlig ind i billedet, fordi at træneren havde været træner for Roda og Mads Junker. Da han så kom til Mechelen, sagde han: 'Jeg skal have de her tre spillere: Nicklas Pedersen, Thomas Enevoldsen og Mads Junker.

- Jeg hørte om det, og det lød da fint, og de andre danskere, jeg kendte godt og var gode venner med, var de også interesserede i, så jeg tænkte: 'lad os snakke med dem'.

- Da de så præsenterede lønpakken, var det på et lidt andet niveau, end hvad vi havde troet. Jeg kan huske, at min agent også sagde, at de var helt chokerede over, hvor mange penge der egentlig var i Belgien, og at en subtopklub kunne betale sådan en løn.

- Jeg tænkte, at det var fint at komme til Belgien og en klub, hvor jeg kom til at spille, og så måtte jeg kæmpe mig op derfra, efter jeg havde været ude i knap et års tid. Det gav god mening. En træner der virkelig gerne ville have mig, en god lønpakke og et sted, hvor jeg ville komme til at spille, fortæller Enevoldsen.

Igen kom han fremragende fra land, og det lignede på et tidspunkt, at opholdet i Mechelen ville blive rigtig kort, fordi større klubber måske ville slå til.

- Det startede jo helt fantastisk dernede. Træneren ville gerne have mig, så jeg fik en god lang snor i starten og var tiltænkt en stor rolle. Allerede efter vores træningskampe begyndte de belgiske medier at skrive, at jeg kunne ville være i klubben i en kort periode, inden nogle af de større belgiske klubber ville tage mig, fordi det gik så godt.

- Selvom jeg havde været ude i et år med skade, startede jeg fremragende og lavede vel seks mål og tre oplæg i de første 13 kampe som venstre kant. Det var jo en ganske fornuftig start efter sådan et år, fortæller Enevoldsen.

Efter den flotte start tog det en skuffende drejning.

- Vi røg så ind i to nederlag til Anderlecht og Zulte Waregem, hvorefter jeg ligesom blev ofret, fordi træneren ville til at spille lidt mere defensivt orienteret med en kant, der var bedre defensivt. Det var jeg skuffet over efter en god start, men tog det selvfølgelig til mig.

- Jeg startede ude i en periode, og så kom der en kamp, hvor en af kanterne var ude med karantæne, og så fik jeg at vide, at nu fik jeg chancen igen, og at hvis jeg gik ind og spillede en god kamp og scorede eller assisterede, og vi vandt, så kunne han også beholde mig inde.

- Jeg tænkte, at det var fint nok, for så vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Vi vandt kampen 2-0, og jeg lavede en assist, men så startede jeg alligevel ude i kampen efter. Sådan noget der har jeg det bare svært med. Som træner skal du aldrig love en spiller noget, hvis du ikke kan holde det, for jeg mistede jo al respekt, og så gad jeg ikke være der, hvis han ikke var ærlig.

- Jeg kan sagtens tåle at sidde udenfor og blive sat på bænken, men ærlighed er det vigtigste for mig, fastslår Enevoldsen.

Hjem til Aalborg

Thomas Enevoldsen vendte i sommeren 2014 hjem til AaB, men nordjyderne var allerede et år tidligere interesserede i deres tidligere profil, og den interesse var gensidig.

- Jeg snakkede med Lynge og sagde, at jeg var interesseret i at komme væk fra Mechelen, og at jeg syntes, AaB's projekt så spændende ud, så jeg kunne godt se mig vende tilbage.

- Jeg kom så tilbage i helt fantastisk form den sommer og lavede ti mål i ti træningskampe, så Mechelen absolut ikke var interesseret i at skille sig af med mig. Det endte jo med, at jeg blev, og så løb jeg desværre ind i en fodskade i kamp to, der igen gjorde, at jeg ikke spillede ret meget i den sæson, fortæller Enevoldsen.

I 2014 lykkedes det så at komme hjem til AaB, men det blev i første omgang på en lejeaftale.

- Mechelen ville gerne slippe mig helt, og så sagde jeg, at det var fint nok, men så skulle de bare betale mig det resterende års løn. Det var de ikke interesseret i, og så var det jo den der forhandling, hvor de påpegede 'jamen du vil jo også gerne spille og få karrieren tilbage på sporet'.

- Det ville jeg da gerne, men så skulle de jo bare betale mig for at komme ud af kontrakten. Min agent snakkede så med dem og foreslog en lejeaftale, og det endte det så med.

Thomas Enevoldsen var i 2015 fri af sin kontrakt med Mechelen og skiftede så permanent til AaB efter et års udlejning til det nordjyske.

- I løbet at foråret syntes AaB, at det var en god idé at lave en længerevarende aftale, og det ville jeg også gerne, for det var et fantastisk hold at komme hjem til, der lige havde vundet The Double, og vi spillede også noget fremragende fodbold, så det gav god mening at blive og lave en toårig aftale, fortæller Enevoldsen.

Grækenland, Tyrkiet og Randers

Efter et år på leje og to år på en permanent kontrakt var Thomas Enevoldsen i sommeren 2017 igen transferfri, og så kaldte udlandet på ny.

- Vi havde jo virkelig nogle gode sæsoner i AaB, men så begyndte man desværre at sælge ud af nogle gode spillere og fik dem ikke helt erstattet ordenligt.

- Man gik fra at være det her hold, der vandt The Double og spillede helt fantastisk, til at blive lidt mere en midterklub, som ikke kunne være med i toppen.

- Jeg havde også en idé, da jeg skrev med AaB, at det ikke var et permanent farvel til udlandet. Jeg ville gerne af sted igen, så da vi kom til 2017, hvor min kontrakt løb ud, ville jeg gerne se markedet an og se, hvad der kunne dukke op, siger Enevoldsen.

Han lægger ikke skjul på, at der var meget, som rørte på sig.

- Der var agenter, der skrev til mig på sociale medier, at de kunne få mig til Grækenland, Tyrkiet og sådan. Jeg sendte bare alt videre til min agent og sagde, at de kunne ringe til ham, hvis der virkelig var noget.

- Der kom lidt løst her og der, og det konkrete var jeg ikke helt tilfreds med, og der kom også noget i Danmark, som jeg ikke rigtig ville. Til sidst kom Breda en af de sidste dage, så jeg fik chancen for at vende tilbage til den hollandske liga, hvor det er fedt at være offensivspiller med det tekniske spil og masser af fans på lægterne.

Hvilke muligheder havde du i Danmark?

- Jeg ved i hvert fald, at Randers var inde i billedet, for dem snakkede jeg med i en af de sidste uger op til transfervinduets lukning. Jeg mener, der også var andre, men jeg vil ikke risikere at nævne nogen, der ikke var der, men Randers var der i hvert fald, fortæller Enevoldsen.

Snakken med Randers var dog samtidig som dialogen med Breda, så det var ikke for alvor interessant for offensivspilleren, der sigtede mod udlandet.

City-lejesvende stod automatisk forrest i køen

Thomas Enevoldsen var i første omgang begejstret for skiftet til Breda, men han nåede kun et halvt år i den hollandske klub.

- Det blev også et træls skifte. Breda er en helt fantastisk klub i en lækker by, og jeg mener, at Bredas stadion havde det højeste snit i forhold til udsolgte pladser.

- Der var omkring 97 procent af den fulde kapacitet i hver eneste hjemmekamp, og det var ligegyldigt, om vi havde tabt kæmpestort i de foregående kampe. Fansene var der og var fanatiske, så der var virkelig god stemning.

- Men Breda er lidt en rugekasse for Manchester City, så vi havde seks spillere på lån derfra, og det virkede bare, som om de skulle spille for enhver pris, fortæller Thomas Enevoldsen.

Blandt City-spillerne var Angelino, der nu spiller i RB Leipzig, Manu Garcia, som er at finde i Alaves, og den nuværende Oostende-angriber Thierry Ambrose, som Enevoldsen selv skulle konkurrere med.

- Jeg kom derned i slutningen af transfervinduet og vidste selvfølgelig godt, at jeg lige skulle ordentligt i form, men da jeg havde trænet med i et par dage, spillede vi en pokalkamp, som vi tabte 2-4, hvor jeg kom ind i det sidste kvarter og scorede et mål.

- Tre dage senere spillede vi ude mod Feyenoord, hvor jeg fik de sidste fem minutter og scorede til 2-0. Jeg scorede to mål i mine første 20 minutter sammenlagt. Jeg vidste godt, at jeg måske ikke var klar til at starte, men så kom holdet ind i en rigtig dårlig periode, hvor vi tabte og ikke scorede nogen mål, men jeg fik bare ikke chancen.

- Ham angriberen, vi havde på lån fra City, blev bare ved med at spille, og så sagde jeg til klubben: 'Hvis det er sådan, det er, at jeg kommer ned og scorer to mål på ingen tid, og ham, der spiller pladsen, I havde tiltænkt mig, scorer ingen mål, og holdet vinder ikke. Hvornår skulle jeg så få chancen?'.

- Det kunne de godt se, så jeg sagde, at jeg var 30 år nu, og det var jeg ikke interesseret i, så hvis det var sådan, ville jeg gerne have frit pas til at finde noget andet, siger Enevoldsen.

Den amerikanske drøm i californisk ferieparadis

Efter kun et halvt års tid i Breda søgte Thomas Enevoldsen i februar 2018 lykken i USA.

- Jeg havde altid haft en drøm om at komme derover, og det var selvfølgelig især MLS, men det er ufatteligt svært som udlænding, hvis man ikke er et af de helt store navne eller sydamerikaner. Jeg sagde til min agent, at han skulle prøve at finde noget til mig i USL, og så måtte jeg jo prøve at spille mig vejen op i MLS. Når man spiller på amerikansk jord, er det trods alt lidt lettere at vise sig frem for amerikanske klubber.

- Jeg var at besøge en klub i Pennsylvania, der hed Penn FC. Det var en lille klub i USL, og jeg fik grønt lys til at skifte dertil. Det var ikke noget, jeg var helt oppe at ringe over, men det var trods alt USA, så jeg var ovre og forhandle med dem.

- Da jeg så tog toget fra Penn tilbage til New York, hvor jeg var fløjet til, ringede en agent fra Holland, jeg har et godt forhold til, og spurgte, om Orange County kunne være en mulighed.

- Jeg tænkte, at det lød da lækkert, og min agent snakkede så med træneren og sportsdirektøren, og til at starte med sagde de nej og begrundede det med, at de manglede en angriber eller måske en offensiv midt, der havde noget fart i benene.

- Min agent sagde så, at det kan godt være, at Thomas ikke er den hurtigste, men har I set hans cv, i forhold til hvad I normalt henter. De kiggede så på, at jeg havde været med til VM, havde spillet Champions League og kom fra den hollandske liga, så det kunne jo være, og de ville lige se lidt mere video på mig.

- Så ringede de så dagen efter, at nu ville de gerne lave en aftale, og som det gik det år og efterfølgende, tror jeg kun, de var glade for det, smiler Thomas Enevoldsen, der fik stor succes i Orange County, som også var klubben, danskeren for nylig sluttede karrieren i.

I sin første periode i den californiske klub var lønpakken dog ikke noget at råbe hurra for, men Enevoldsen takkede ja for at starte et sted i USA.

- Det var den absolut dårligste kontrakt, jeg nogensinde har haft, og det var nærmest sådan, at pengene kun lige dækkede mine omkostninger derovre. Jeg havde det sådan, at det var fint nok, for det var en etårig kontrakt, og mit mål var MLS, så hvis jeg kunne spille et rigtig godt år, kunne jeg måske få muligheden.

- Det gik så fantastisk, for jeg spillede samtlige minutter i 39 kampe og scorede 21 mål og lavede 10 assists. Jeg kom på årets hold og var nummer tre i MVP-afstemningen, så missionen om at vise mig frem lykkedes jo meget godt.

- Jeg så det bare som en investering, og hvis det ikke blev til noget, havde jeg haft et år, hvor jeg boede et af verdens måske fedeste steder - så havde jeg været på en lang, lækker ferie, hvor jeg fik lov at spille fodbold også. 

- Det var jo som at være på ferie. Altså når jeg kom hjem fra træning, handlede det bare om at finde ud af, hvad man skulle den dag. Der var jo så fantastisk mange attraktioner i området, og hvis ikke der var noget, kunne man ligge ved poolen eller tage på stranden, så det var jo som at bo i et ferieparadis, fortæller Enevoldsen.

I USA nåede han udover Orange County at spille for Indy Eleven og Sacramento.

Corona førte til dansk skifte

I september 2020 var Thomas Enevoldsen pludselig tilbage i dansk fodbold, da han blev udlejet til Hobro for resten af året.

Det var i høj grad på grund af corona, der lukkede Californien helt ned.

- Vi tog til USA i februar 2020 og skulle være derovre i to år. Min kæreste Lærke (Møller, tidligere håndboldspiller, red.) var gravid og skulle føde i USA, men tog så kun med derover den første måned for lige at komme på plads, og så skulle hun tilbage til Danmark for at færdiggøre et studie i april-maj og så komme tilbage til USA i juni.

- Hun rejste til Danmark, to uger før hele verden lukkede ned, og så gik turneringen i USA i stå, og jeg løb rundt derovre og holdt mig i gang. Vi kom tættere og tættere på juli måned, hvor hun var sat til, og klubben vidste det jo godt. 

- Da vi kom i starten af juli, og der stadig var indrejseforbud, blev vi enige om, at jeg fik lov at rejse hjem til Danmark, for jeg skulle selvfølgelig ikke gå glip af fødslen.

- En uge efter jeg tog hjem, begyndte de at træne igen i USA, og turneringen gik lige så stille i gang. Lærke fødte så i slutningen af juli, og der var jo kun kort tid tilbage, så hvis vi skulle til at rejse med en helt nyfødt datter, som ikke engang var en måned, blev vi enige om, at det var bedst, at jeg kunne finde en lejeaftale i Danmark for resten af sæsonen og så komme tilbage i 2021, siger Enevoldsen.

1. divisionsklubben var dog ikke alene om at være interesserede.

- Der var nogle klubber inde i billedet, og der var også nogle i Superligaen, men problemet var lidt, at vi var i Aalborg på det tidspunkt og ikke gad at flytte for tre måneder, så jeg sagde nej til dem i Superligaen og nogle i 1. division, der var længere væk i landet.

- Så var der Hobro, som gerne ville det, og det var optimalt, i og med det var en tur, der var nem at køre fra Aalborg, fortæller Enevoldsen og bekræfter, at AaB på daværende tidspunkt ikke var inde i billedet.

Kinesere blev overbevist mod Randers

Da karrieren forskellige klubskifter er gennemgået i interviewet med Thomas Enevoldsen, falder snakken på, om vi har været hele vejen rundt, eller om der er flere sjove historier, der skal med.

Sådan én kommer Enevoldsen til sidst i tanke om, og historien involverer ham selv og en anden varm AaB-angriber i 2015 i form af Lukas Spalvis.

- Dengang jeg spillede sammen med Spalvis, var der en kinesisk klub, som så os spille. Det var klubben, som Bassogog kom til året efter. De så en kamp mod Randers, hvor jeg scorede og lavede en assist, mens Spalvis lavede to mål, og der havde de bare sagt efter kampen, at de to der skal vi have.

I 2015/16-sæsonen lavede Enevoldsen i alt 16 kasser og seks oplæg, mens Spalvis noterede sig for 19 træffere.

Du kan herunder se målene fra kampen mod Randers, der altså overbeviste kinesiske Henan Jianye.

- Der var en dialog med dem, og det var jo ufatteligt mange penge. Der var ikke helt konkrete bud, men der var flere snakke med dem. Problemet var lidt, at de skulle af med to udenlandske spillere for at få plads til os begge.

- Der kom de så kun af med den ene, og der valgte de at gå 100 procent efter Spalvis, fordi han var topscorer og yngre end mig. Han sagde så ja til Sporting i stedet, og der var det lidt dødt i forhold til mig, fortæller Thomas Enevoldsen.

Han lægger ikke skjul på, at det var en pengecheck af de helt store, at Henan Jianye kunne lokke med.

- Jeg tror, det var én million euro netto om året. En toårig kontrakt med det ville da ikke have gjort noget. Jeg var 27 eller 28 på det tidspunkt, så der kunne jeg sagtens have taget to år i Kina og tjene boksen, fortæller Thomas Enevoldsen med et smil.

Når han generelt ser tilbage på karrieren, er der ikke som sådan noget, han fortryder, fordi de forskellige beslutninger altid har føltes som det rigtige i øjeblikket.

Enevoldsen er glad for, hvad han har opnået, selvom der ikke kan sættes flueben ud for en topliga.

- Jeg har vundet mesterskaber, har spillet Champions League, VM, Europa League-gruppespil to gange. Selvfølgelig ville jeg gerne have prøvet en af de store ligaer, og det er det eneste, der ærgrer mig lidt over, at jeg aldrig kom til at prøve.

- Men samlet set er jeg glad og tilfreds med min karriere, fortæller Thomas Enevoldsen til bold.dk.

Køb bogen om Lars Høgh her.