Luk

Riis og prøvespiller sikrede Randers-sejr

| Superligaen | 6 kommentarer
Bekræftet: Randers lejer tidligere Man Utd-talent – Se ham bombe for Uniteds U19 her
Riis og prøvespiller sikrede Randers-sejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Viborg - FC Roskilde
NordicBet Liga (26/07)
NordicBet 1,46 4,40 6,60
Oddset 1,45 4,40 6,60

Randers vandt generalprøven med 2-0 over Viborg på scoringer af Emil Riis og prøvespilleren Issah Salou.

Randers spillede lørdag eftermiddag generalprøve før Superliga-start, da 1. divisionsklubben Viborg kiggede forbi.

Randers gav lyndebut til Vito Hammershøy-Mistrati, som klubben netop har købt i Hobro, og ellers havde kronjyderne mange unge folk med i truppen, mens blandt andre Andre Rømer og Johnny Thomsen sad over.

Viborg spillede sin første testkamp under Jacob Neestrups ledelse, og han stillede blandt andre med unge Lucas Lund på mål, nyerhvervelsen Lars Kramer i forsvaret samt unge Tobias Bech på kanten.

Randers sad på det meste af spillet i starten, men Viborg fik efter knap en halv time en god chance, da Mikkel Agger var alene igennem. Hans afslutning gik dog forbi.

I stedet blev det 1-0 til Randers kort efter. Emil Riis modtog bolden efter hjørnespark, hvor Viborgs unge målmand Lucas Lund ikke så helt heldig ud, og angriberen bankede sikkert kuglen ind.

Viborg sluttede første halvleg bedst af og pressede til tider Randers godt ned. Både Mikkel Agger og Frederik Brandhof havde tilbud, men Randers var foran 1-0 ved pausen.

Anden halvleg bød på chancer i begge ender, og især Emil Riis havde et par glimrende tilbud, som dog ikke blev udnyttet.

Randers sendte Mathias Nielsen og prøvespilleren Issah Salou i aktion efter godt en time, og sidstnævnte fik en hovedrolle lidt senere.

Issah scorede således til 2-0 efter et glimrende forarbejde af Saba Lobjanidze, og prøvespilleren viste sig generelt godt frem i opgøret.

Randers vandt kampen med 2-0, og de åbner deres Superliga-sæson næste søndag mod SønderjyskE.


Af Sara Margren

6 kommentarer

ViborgVFF 14:12          
Fin fin første halvleg af VFF, hvor vi fik set at:

- VFF nok vil spille en slags 4-5-1 (forekommer endda meget klogt)
- Lucas Lund ikke skal være 1ste målmand
- Bonde, Grønning og Brandhof centralt ser lovende ud (matchede fuldstændig et SL hold i dag)
- Kramer går nok direkte ind i start 11´eren
- Tobias Bech får mange kampe i denne sæson - sikkert også mange fra start
- 10 udskiftninger alene af VFF i en kamp ødelægge rytmen :-)
- Der er ikke stor forskel på Randers og VFF sålænge VFF stiller med a-kæden

...i det store hele lovende
cf srednar 14:31          
Fin kamp som blev lidt påvirket af de mange udskiftninger.
Issah ser godt nok lovende ud bedømt fra hans knap halve time i dag.
Minder meget om Massango, men er forhåbentlig bedre skruet sammen oveni.
Han får da med garanti en kontrakt.
de fries 14:36          
@CF
Fin kamp som blev lidt påvirket af de mange udskiftninger.
Issah ser godt nok lovende ud bedømt fra hans knap halve time i dag.
Minder meget om Massango, men er forhåbentlig bedre skruet sammen oveni.
Han får da med garanti en kontrakt.
Spillede Issah midtbane, 10er eller hvordan?

Hvordan gik det med Vito?
cf srednar 17:39          
Issah var faktisk både lidt fremme og tilbage.
Hans offensive kvaliteter overstrålede dog klar de defensive.
Han er virkelig kreativ og satte flere gange sine direkte modstandere af med fine offensive driblinger.
Jeg elsker ham allerede og forventer helt klart en kontrakt.
Vito manglede nogle relationer, hvilket er helt naturligt, da han jo ikke har nået at træne med holdet endnu.
Han arbejdede dog helt sindssygt og virker i rigtig god form.
Havde nogle stikninger med idé i, men de manglede lige den sidste millimeter præcision.
Samtidig, så skal vores spillere også lige vænne sig til, at han tænker meget offensivt og ser hurtigt muligheder.
Han var med til, at vi var mere boldbesiddende på midten end vi er vant til.
Jeg har kun positive ting at sige og er rimelig fortrøstningsfuld omkring næste sæson.
cf srednar 17:48          
Iøvrigt som kom Tosin Kehinde også ind de sidste 15-20 minutter og havde en dårlig og et par fine aktioner.
Han er meget boldsøgende og virker meget opsat på, at komme i gang.
Han er meget hurtig med og uden bold, men løb tit forgæves.
Men med lidt bedre relationer, så tror jeg også at det kan blive rigtig godt.
Fysisk var han faktisk også ret stærkt i nærkamp.
de fries 23:18          
@cf srednar

Tak for info
Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli