Luk

Ringkøbing-nøglespiller er ude resten af året

| 2. Division | 0 kommentarer
Ringkøbing-nøglespiller er ude resten af året
Foto: Ringkøbing IF

Infoboks

AB - Ringkøbing
2. Division Gruppe 2 (22/09)
bet365 1,40 4,40 7,00
Oddset 1,40 4,40 6,70

Ringkøbing IF's midtbaneprofil Dennis Juelsgård er formentlig ude resten af året med en drilsk skade.

Dennis Juelsgård plejer at være én af Ringkøbings bærende kræfter, men han har endnu ikke været i kamp i denne sæson – og kommer det formentlig ikke før næste år.

Midtbanespilleren skal således til specialist og måske opereres i hofte/lyske-regionen, fortæller han.

- En ultralydsscanning har vist en slap bugvæg i venstre hofte/lyskeregion. Det kan udvikle sig til, det man kalder sportsbrok. Jeg skal videre til en specialist på Amager, som skal vurdere, om jeg skal opereres, siger Juelsgård til klubbens hjemmeside.

- Jeg har endnu ikke fået min tid til specialisten, men folk der opereres for sportsbrok plejer at kunne spille seks uger efter, hvis alt går planmæssigt. Så efteråret ser desværre ud til at være væk for mig.

Dennis Juelsgård kom til Ringkøbing for tre år siden, og han har scoret 17 mål i 66 kampe for klubben.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 18. september