Luk

Risgård om farvel: Det er sindssygt hårdt

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

AaB - AGF 0-1
Superligaen Europa League-playoff
44' 0-1 Jakob Ankersen

Det var meget hårdt for Kasper Risgård at indse, at han måske har spillet sin sidste hjemmekamp for AaB. Det er en klub, der har formet hans liv, siger han til TV3 Max.

Kasper Risgård stopper karrieren, når denne sæson er slut, og derfor blev han søndag hyldet i forbindelse med AaB's kamp mod AGF.

Det var nemlig potentielt sidste hjemmekamp i AaB-trøjen, og det var en hård omgang for Risgård at skulle forholde sig til.

- Det er en klub, der har været med til at forme mit liv, og det er en klub, der betyder ufattelig meget for mig, så det er hårdt at sige farvel, siger Kasper Risgård til TV3 Max.

- Jeg prøver at suge det sidste til mig. Jeg ved, det kan være sidste gang, og det er sindssygt hårdt. Jeg har været med til nogle fantastiske oplevelser, siger Kasper Risgård.

Han tilføjer desuden, at det største, han har været med til i AaB, er at vinde to mesterskaber.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 22. januar