Luk

Riveros vil sikre BIF et velfortjent mesterskab

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Lyngby
Superligaen Grundspil (30/11)
Bet25 1,46 4,80 6,40
Oddset 1,45 4,60 7,00
bet365 1,44 4,75 6,50

Brøndby og klubbens fans fortjener et mesterskab efter 15 års tørke, og det vil nyindkøbet Blas Riveros sørge for sker. 

I 15 år har Brøndby og klubbens fans måtte nøjes med at drømme om et dansk mesterskab, men det skal være slut nu. 

Sådan lyder det i hvert fald for den nyankomne venstreback Blas Riveros, der skiftede til 'De Blå-Gule' på transfervinduets sidstedag. 

- Det vigtigste er, at vi skal holde os i toppen, som vi er nu. Det er jo 15 år siden, at Brøndby har vundet mesterskabet. Derfor fortjener Brøndby og fansene også, at klubben snart vinder mesterskabet igen, siger han til bold.dk. 

Mandag havde han første arbejdsdag i Brøndby, efter han har været afsted med det paraguyanske landshold, hvor det blev til fuld spilletid i VM-kvalifikationskampene mod Peru og Venezuela. 

Den 22-årige back føler sig dog allerede godt til rette på den københavnske vestegn, hvor træningsintensiteten særligt har imponeret. 

- Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af det hele. Den måde, som mine holdkammerater har taget imod mig på, har været rigtig god, og det har overrasket mig meget positivt. 

- Det samme har vores trænere og træningen, hvor der bliver arbejdet med meget høj intensitet. Alle vil gerne have bolden. Det er en hård træning, men det passer mig rigtigt godt. Man får følelsen af, at hvis man træner godt, så kommer man med til kampene, og det er vigtigt for mig.

Vil til større adresse på sigt

Der var ellers andre bejlere til Blas Riveros' underskrift i det netop overståede transfervindue. 

- Der var flere klubber inde over. Jeg var meget motiveret for at komme til Brøndby og havde undersøgt, hvad det var for en klub, og hvilken størrelse den havde. Det er en klub, der som regel ligger i toppen af dansk fodbold. Det gav mig stor lyst til at komme hertil. 

I sin tid hos FC Basel er det blevet til optrædener på nogle af de største arenaer i Europa, hvor begge de store Manchester-klubber har ageret modstandere i Champions League. 

Derfor drømmer paraguyaneren også om, at han kan levere i Brøndby og sikre et skifte til en endnu større adresse.

- Først og fremmest skal jeg blive fast mand og spille alle kampe, hvis muligt. Det er min første ambition. På længere sigt, om et-to år eller måske endnu længere fremme, vil jeg gerne til en endnu større liga, siger han til bold.dk. 

Blas Riveros har i alt ni kampe på cv'et for Paraguays bedste landshold. Han har derudover spillet 95 kampe for FC Basel, hvor han har scoret fire gange og lavet otte assist.


Af Andreas Roesen
Tirsdag 24. november