Luk

Riza Durmisi ligadebuterede i Nice-remis

| Ligue 1 | 2 kommentarer

Infoboks

Lyon - Amiens 0-0
Ligue 1
Reims - Nice 1-1
Ligue 1
50' 0-1 Pierre Lees-Melou
77' 1-1 Yunis Abdelhamid

Riza Durmisi fik onsdag sin Ligue 1-debut for Nice, der spillede 1-1 mod Reims. Joachim Andersen var bænket i Lyons 0-0-skuffelse mod Amiens.

Nice var ubesejret i seks kampe, da de onsdag var på besøg hos Reims i den franske Ligue 1.

Kasper Dolberg var som vanligt med fra start, mens Riza Durmisi indtog bænken til sin anden Ligue 1-kamp siden sit skifte denne vinter.

Dolberg havde straks en god mulighed i kampens indledning. Efter 10 minutter headede han således mod mål, men Reims-keeper Predrag Rajkovic fik lappen på og sendte bolden ud til hjørnespark.

Reims havde også flere tilnærmelser før pausen, men første halvleg endte uden scoringer.

Kort inde i anden halvleg kom Nice foran, da Pierre Lees Melou headede et indlæg fra Hichem Boudaoui i kassen til 1-0.

Herefter sad Nice på det meste, og med et kvarter igen var der Ligue 1-debut til Riza Durmisi, hvor Dolberg samtidig havde spillet færdig.

Et par minutter senere bragte Reims balance i regnskabet, da Yunis Abdelhamid headede bolden ind efter et hjørnespark. 1-1 blev kampens resultat.

Joachim Andersen igen bænket
Joachim Andersen var bænket for tredje ligakamp i træk, da Lyon onsdag bød Amiens op til dans.

Her sad danskeren samtlige 90 minutter, hvorfra han kunne se sit hold skuffende spille 0-0.

Amiens ligger under nedrykningsstregen i Ligue 1, mens Lyon halser efter subtopholdene og indtager sjettepladsen.


Af Sara Margren
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december