Luk

Robertson: Hazard er blandt de bedste

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Skotland - Israel
UEFA Nations League B Gruppe 2 (04/09)
YouBet 1,80 3,50 4,50

Skotlands Andy Robertson har stor respekt for Belgiens Eden Hazard før tirsdagens møde i EM-kvalifikationen.

Skotland kommer tirsdag på en svær opgave, når holdet gæster Belgien i EM-kvalifikationen, og særligt én spiller kan give skotterne problemer.

Andy Robertson forklarer i hvert fald, at Eden Hazard, som i næste sæson skal spille for Real Madrid, er en af de bedste spiller, han har stået over for til dato.

- Han er nok den bedste spiller, jeg har spillet imod i Premier League, og han fortjener sit skifte og al den hyldest, han har fået, siger Robertson ifølge Sky Sports.

- Lige nu er han nok blandt de bedste i verden, og det handler om, at vi skal vise ham respekt, fordi han er så god, men samtidig skal vi ikke respektere ham så meget, at vi bliver bange for ham.

- Vi skal forsøge at forsvare os, så han ikke kommer ind i kampen, men vi ved, hvor hårdt det bliver.

Før tirsdagens kampe topper Belgien EM-kvalens gruppe I, mens Skotland ligger nummer tre.


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 15. august