Luk

Robinho i voldtægtssag: Ny aftale suspenderet

| Brasilien | 5 kommentarer

Infoboks

Fluminense - Bragantino
Serie A (01/12)
Oddset 2,55 3,05 2,70
bet365 2,50 3,20 2,87

Robino skrev for nyligt under med barndomsklubben Santos i Brasilien, men nu suspenderer parterne aftalen på grund af en verserende retssag om voldtægt i Italien.

For mindre end en uge siden skiftede den 36-årige brasilianer til barndomsklubben Santos, men han kommer ikke i aktion lige med det samme.

Robinho og Santos suspenderede nemlig fredag sin aftale, fordi Robinho har en retssag om en voldtægt kørende i Italien. En sag, han ifølge Reuters blev kendt skyldig for i 2017 og dømt til ni års fængsel, men som han altså siden har appelleret.

Således skrev Santos på sin Twitter fredag.

- Santos og Robinho har efter gensidig aftale besluttet at suspendere kontrakten, som blev underskrevet 10. oktober, så spilleren ekslusivt kan fokusere på sit retssforsvar i Italien, lød det fra Santos.

Aftalen løb for resten af den brasilianske sæson, og han skulle således kun have godt 1.700 kroner om måneden under kontrakten.

Ifølge Reuters har flere sponsorer og offentlige personer udtrykt sig negativt om, at Robinho blev hentet til Santos på grund af den verserende sag.

Mediet citerer Robinho for på sin Instagram at sige:

- Til de Santos-fans og personer, som kan lide mig, tvivl ikke på, at jeg kommer til at bevise min uskyldighed.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 28. november