Luk

Rodgers lovpriser Schmeichel: Utrolig vigtig

| Europa League | 6 kommentarer

Infoboks

AEK Athen - Leicester 1-2
Europa League Gruppe G
18' 0-1 Jamie Vardy
39' 0-2 Hamza Choudhury
49' 1-2 Muamer Tankovic

Brendan Rodgers sender stor ros i retning af Kasper Schmeichel og mener, at danskerens rutine er særdeles vigtig for et ellers ungt Leicester-mandskab.

Leicester sled sig torsdag aften til en 2-1-sejr ude mod græske AEK i Europa League på mål af Jamie Vardy og Hamza Choudhury.

Indsatsen mod grækerne glæder Leicester-manager Brendan Rodgers, der blandt andet fremhæver Kasper Schmeichel i målet.

- Kasper Schmeichel havde nogle store øjeblikke og nogle store redninger i kampen. Når man tænker over, hvor ungt det her hold er, er denne erfaring i forhold til at tage på udebane og få et resultat meget, meget vigtig, og det vil være fantastisk for deres selvtillid.

- Jeg er meget tilfreds. Det var en anderledes type præstation. Banen var virkelig, virkelig dårlig, hvilket man måske også kunne se på tv, siger Brendan Rodgers til Leicesters hjemmeside.

Leicester topper Europa Leagues gruppe G med seks point i to kampe, hvilket portugisiske Braga har klaret præcist lige så flot.


Af Martin Schmidt

6 kommentarer

AG1990 07:41          
Ofte har jeg tænkt hvorfor Schmeichel ikke skulle til en "storklub" inden karrieren er forbi, men man forstår det mere og mere når man ser hvor værdsat han er i Liecester og hvordan Liecester ser ud til at være en klub i harmoni frem for mange andre galehuse rundt omkring i England og resten af Europa.
Dopermann 07:55          
Tror også Schmeichel stortrives i Leicester, og som du skriver er han utrolig værdsat af klubben og fans.

Leicester kæmper med i den sjove ende af tabellen, mon ikke det også spiller lidt ind, og han går ikke ligefrem sulten i seng, med en løn på den gode side af 50 millioner.
Saaita 08:19          
Leicester er måske ikke en af de mest "sexede" destinationer i topfodbold, men han spiller fast, er vellidt og har jo egentlig vundet langt mere end man kunne forvente, klubbens størrelse taget i betragtning. Nu spiller de så europæisk også - jeg kan ikke se, hvorfor han skulle være interesseret i at skifte klub.
Euro2020herewecome 10:01          
Jeg mener helt seriøst at Schmeichel hører til blandt verdens 10 bedste målmænd, men som andre har sagt, hvorfor skifte?

Næsten fast PL topklub, klubikon, første mand på holdkortet hver gang, flot hyre, Europæisk fodbold.

Der mangler blot nogle pokaler men er det værd at satse alt ovenstående pga det?
Dobrich 11:51          
@Dopermann

50 millioner, så meget ?

Ikke at jeg betvivler det, men troede ikke, at Leicester kører med så høje lønninger.
Fredag 27. november
Torsdag 26. november