Danmark -Röcker: Tænker kun på Brøndby
2018-03-23 15:22:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Röcker: Tænker kun på Brøndby

Brøndbys Benedikt Röcker føler sig godt tilpas i klubben både inde og uden for banen. Han vil retur til Tyskland en dag, men tænker her og nu kun på Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tyske forsvarsspiller Benedikt Röcker skiftede i sommeren 2016 fra Greuther Fürth til Brøndby, hvor han siden har været fast mand.

Röcker, som har spillet 75 kampe for klubben, er glad for den holdmæssige og personlige succes.

- Jeg har det virkelig godt for tiden, og det hjælper selvfølgelig, at vi er godt kørende inde på banen, og at det sportsligt går så godt. Det gør alting nemmere, siger Röcker til bold.dk.

- Jeg spiller hver gang og føler mig i god form. Jeg føler mig vigtig for holdet, og det betyder alt for en fodboldspiller.

- Jeg føler mig samtidig fysisk ovenpå. Der er en grund til, at man har så hård en opstart, som vi har her i Brøndby. Det betyder, at man er fit til de mange kampe, hvis man passer godt på sig selv, og jeg har det rigtig godt fysisk.

Den store tysker stortrives også uden for banen i Brøndby, hvor han har følt sig godt tilpas, siden han kom til klubben.

- Det er ikke altid, at man kan regne med, at man passer så godt ind i en ny klub, især når man skifter til et andet land. Det er første gang, jeg prøver at komme til et nyt land med et andet sprog, men det har kun været positivt.

- Jeg er rigtig glad for, at vi kunne blive enige. Jeg har det godt i klubben og trives på holdet, men samtidig er jeg også glad uden for banen. Jeg har det godt i Brøndby og i København. Jeg passer godt ind, både i klubben og i landet, og det er vigtigt.

- Jeg savner selvfølgelig Tyskland, men det er kun normalt, og det er en del af jobbet. Mit fokus er på mit liv i Brøndby. En dag vender jeg retur til Tyskland, men her og nu tænker jeg kun på Brøndby, siger Röcker til bold.dk.

28-årige Röcker har kontrakt med Brøndby til sommeren 2019.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce