Luk

Rønnow glippede sejr til allersidst

| Bundesliga | 1 kommentar

Frederik Rønnow og Frankfurt måtte nøjes med 2-2 mod Werder Bremen trods et sent føringsmål fra André Silva.

Frederik Rønnow var for første gang i sæsonen på kassen i Bundesligaen for Eintracht Frankfurt som afløser for skadede Kevin Trapp, da Frankfurt hjemme mødte Werder Bremen.

Rønnow måtte se sig passeret efter en lille halv time i en vanvittig situation, hvor Werder skulle bruge fire forsøg på at score.

Rønnow pillede først et forsøg fra Joshua Sargent. Returen blev hamret på overliggeren, tredje chance blev blokeret af en liggende forsvarer, inden Davy Klaassen kom til og sparkede Werder i front med 1-0.

Ti minutter efter pausen kom Eintracht tilbage på omgangshøjde ved Sebastian Rode, som brysttæmmede en hjørnesparksbold og fra feltets kant flugtede læderet ind til 1-1.

Kampen åbnede sig herefter mere op, og i slutminutterne var det Frankfurt, som så ud til at trække det længste strå.

Måltyven André Silva var vaks over lidt vag ripost fra i Werders felt, og så troede de fleste, at den portugisiske landsholdsangriber havde sikret Eintracht sæsonens fjerde sejr.

Men i overtiden ændrede det hele sig. Werder fik straffespark, og med et skud mod nettaget efterlod Milot Rashica Frederik Rønnow uden chance. 2-2 mellem Frankfurt og Werder.


Af Casper Baunsgaard

1 kommentar

bruger 174177 20:03          
Fin kamp af Rønnow.
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober