Luk

Rønnow og co. går ned i løn: Sparer 112 mio.

| Bundesliga | 5 kommentarer
Rønnow og co. går ned i løn: Sparer 112 mio.
Foto: Getty Images

Infoboks

Wolfsburg - Eintracht Frankfurt
Bundesliga (30/05)
bet365 1,95 3,75 3,75
NordicBet 1,97 3,85 3,60
Oddset 1,97 3,75 3,55
YouBet 2,00 3,80 3,65

Frederik Rønnow og resten af Eintracht Frankfurt-truppen går 20 procent ned i løn de næste tre måneder for at hjælpe klubben økonomisk.

Eintracht Frankfurt har fået lidt af en håndsrækning af klubbens ansatte midt i de økonomisk trængte coronatider.

Spillertruppen går således 20 procent ned i løn i de kommende tre måneder, og det samme gælder for direktører, trænerteam og resten af ledelsen.

Det giver en besparelse på 112 millioner kroner, oplyser klubben.

- Drengene havde allerede signaleret deres vilje til at gå ned i løn i starten af krisen. Deres største bekymring var, hvordan man kunne beskytte Eintracht-medarbejderne, siger sportsdirektør Fredi Bobic.

- Drøftelserne med spillerne var meget positive, og alle har en stor forståelse og følelse for deres rolle og ansvar.

Eintracht Frankfurt vurderer, at de 112 millioner kroner vil dække tabet fra tilskuerindtægter på den korte bane.


Af Sara Margren
Torsdag 28. maj