Luk

Rønnow om Brøndby-retur: Virker urealistisk

| Bundesliga | 6 kommentarer

Infoboks

Rusland - Danmark
EM Gruppe B (21/06)
YouBet 3,95 3,30 2,15
bet365 5,00 3,80 1,65

Landsholdsmålmanden Frederik Rønnow anser det ikke for værende realistisk, at han vender retur til Brøndby denne sommer trods en svær sæson i Tyskland. 

I 2018 blev Frederik Rønnow skippet afsted fra Brøndby efter en flot periode i klubben.

Tyske Eintracht Frankfurt stod klar til at modtage den danske keeper, men den faste spilletid udeblev de første to sæsoner. 

Den tyske klub udlejede ham derfor for knap et år siden til Schalke 04, hvor den 28-årige keeper i perioder har været fast mand, men også har været henvist til bænken i en kaotisk sæson, der endte med nedrykning for holdet. 

Derfor kunne en mulighed være at vende retur til Brøndby for at få stabilitet igen. Det danske mesterhold står nemlig med en ledig plads i målet, da Marvin Schwäbe har meddelt, at han forlader klubben. 

Det er dog ikke i tankerne for Frederik Rønnow. 

- Det, synes jeg, virker urealistisk. Det er ikke det, jeg stræber efter. Jeg er sindssygt glad for Brøndby, og jeg sad og jublede, da de blev dansk mester. Det tænker jeg ikke er aktuelt, siger Frederik Rønnow. 

Så din plan er at blive i udlandet?

- Som udgangspunkt, ja. Jeg lukker ikke nogen døre, men det er det, der er udgangspunktet for, hvor jeg står lige nu. Jeg må også erkende, at det er ikke så nemt. Det er det, jeg har set de seneste par år. 

- Der er så få pladser på målmandsposten, og der er rigtigt mange, der gerne vil have dem. Der er altid et puslespil, der skal gå op og noget timing og netværk, der skal passe. Men udgangspunkter er, at jeg 100 procent bliver i udlandet, forklarer han. 

Frederik Rønnow stod i denne sæson 11 kampe for Schalke 04.


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

LosMillonarios 11:31          
Få nu noget spilletid, Frederik. Lån til Brøndby vil give god mening for alle parter. Du er langt fra spilletid i Frankfurt og vil være sikret spilletid i BIF.
Cerezo 11:43          
Hvis det kan lade sig gøre i forhold til løn m.m. vil jeg også mene at et udlån til Brøndby er en fornuftig løsning. Uanset hvad bør Rønnow søge væk nu -han er efterhånden ved at være for gammel til yderligere en sæson på bænken og karrieren begynder snart at minde lidt for meget om Anders Lindegaards.
Rasbak 12:25          
Jeg synes det indgyder respekt når en spiller ikke automatisk kommer hjem til andedammen med halen mellem benene, når det ikke lige kører rent sportsligt, men vælger at tage kampen op.

For Rønnow betyder det nok at han vælger en udenlands-periode i en forud-bestemt række år, før han slår sig ned med familie og børn i Danmark.

Jeg ved at Rønnow sikkert tjener en del mere end han ville kunne gøre i Brøndby, og det har naturligvis indflydelse på valget. Mon ikke han satser på at blive i Tyskland i en 3. klub ? Evt et niveau ned til en af de mange store klubber i 2. Bundeslige ?
kampito 12:34          
Frederik Rønnow har en kæmpe stjerne på Vestegnen og Brøndby ville formentligt strække sig langt, inden for deres økonomiske rammer i bestræbelserne på at hente Rønnow hjem.
Jeg mener også at Rønnow efterhånden må erkende, at den faste spilletid ikke ligger og venter i Frankfurt.
Rønnows agent er forhåbentlig igang med at afsøge mulighederne for at blive i udlandet, men meget tyder på at lønnen stadigvæk vægter højere end spilletiden hos Rønnow.

I forhold til Brøndby så tror jeg at det er mere realistisk at hente Jesper Hansen i FC Midtjylland.
En keeper med et ekstremt højt niveau, som trods sine 36 år sagtens vil kunne spille 3-4 år endnu på højt niveau.
Han vil og skal ha spilletid og vil uomtvisteligt gerne være førstekeeper i Brøndby med Europæisk gruppespil for øje.
Jeg tror ikke at FCM vil stå i vejen for den mulighed, ligesom at Jesper Hansen formentlig også kan hentes på en kontrakt til en rimelig løn.
min-mening 13:18          
hans liv, hans karriere, hans økonomi, hans fremtid, hans syn på det han laver - og her ser det ud til at han vælger (efter ca.3års som mere eller mindre bænkevarmer) penge og holde fast i håbet om noget som virker urealistisk for hans vedkommende - nemlig en fast plast på holdet (i udlandet)
personlig kunne jeg ikke lide hans svar (lidt nedgørende hvis man tænker på hans situation - sportslige situation - ikke mht. penge) for ja - han vælger at sidde på bænken og spilde sin tid (for han bliver ikke bedre af det) frem for at vise hvor god (og hvor vigtig) han er/kan blive i en klub som Brøndby (det er ikke fordi at ingen holder øje med hvad vores kampe...) - for mig ville det være en større mulighed end at sidde på en bænk i f.eks. Tyskland (hvor - åbenbart - ingen vil have ham som sådan...)
kampito 14:09          
Jeg tror hurtigt at Brøndby kan komme på tale, ingen tvivl om at han skal videre denne sommer.
Mon ikke at Rønnow og agenten lige afsøger hvilket muligheder der ligge foran Rønnow i udenlandske klubber og herefter vil Brøndby nok være en mulighed..
Men det handler også om penge, Rønnow bliver dyr at hente for Brøndby, en Jesper Hansen kan nok hentes noget billigere og på en noget billigere kontrakt.
Spørgsmålet er hvordan Rønnows kampform er efter meget få kampe på 3 år, her har Jesper Hansen trods alt spillet en del mere.
Torsdag 17. juni