Luk

Rørt Ajax-argentiner: Sejren var til Maradona

| Champions League | 1 kommentar

Infoboks

Fortuna Sittard - Ajax
Æresdivisionen (24/01)
Oddset 12,50 7,50 1,17
bet365 11,00 8,50 1,16

Ajax' argentinske profil Nicolas Tagliafico hyldede Diego Maradona i sin opvarmning til kampen mod FC Midtjylland, og han dedikerer sejren til legenden.

Onsdag aften meldte flere medier, at den argentinske legende Diego Maradona var død i en alder af 60 år.

Det blev straks markeret verden over i onsdagens Champions League-kampe, og også i Ajax' kamp mod FC Midtjylland.

Ajax' argentiner Nicolas Tagliafico hyldede legenden inden kampen ved at sætte sangen 'Live is Life', som Maradona opvarmer til i en meget kendt video, og som siden er blevet forbundet med fodboldlegenden.

Tagliafico var meget berørt af situationen efter 3-1-sejren over FC Midtjylland.

- Da Lisandro og jeg hørte nyheden, havde vi det svært. Det føles som en kæmpe tab for os. Det er et tab for hele fodboldverdenen, men især for os, siger Nicolas Tagliafico med våde øjne til Ajax TV.

- Vi besluttede at holde et minuts stilhed og at bære sørgebind. Og spurgte også, om de ikke ville spille sangen 'Live is Life'. Det var en hyldest til Maradona og den glæde, han tog med sig på banen.

- Det var for at huske ham, for han er en legende, og det vil han altid være. Det er et kæmpe slag for det argentinske folk. De tre point er helt klart dedikeret til ham, siger Tagliafico.


Af Sara Margren

1 kommentar

bruger 157518 07:51          
Smukt
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar