Luk

Roma-boss: Blæst bagover af Mourinho

| Serie A | 6 kommentarer

Infoboks

Roma - Lazio
Serie A (15/05)
Oddset 2,85 3,45 2,45
bet365 2,87 3,50 2,30

Romas sportsdirektør Tiago Pinto jubler over ansættelsen af Jose Mourinho, hvis vindervilje har blæst Roma-ledelsen bagover.

Jose Mourinho blev for nylig fyret i Tottenham, men den portugisiske træner er allerede præsenteret i en ny klub.

Roma har tirsdag meddelt, at Mourinho bliver træner fra den kommende sæson, og det skyldes, at muligheden var god til ikke at spring på, siger sportsdirektør Tiago Pinto.

- Da Jose blev ledig, sprang vi med det samme efter muligheden for at tale med en af de største trænere gennem tiderne. Vi blev blæst bagover af Joses vindervilje og hans passion for spillet. Uanset hvor mange trofæer, han har vundet, så er hans primære fokus altid på det næste, siger Tiago Pinto til Romas hjemmeside og tilføjer:

- Han besidder den viden, erfaring og det lederskab, som skal til for at konkurrere på alle niveauer.

- Vi ved, at det tager tid, tålmodig og de rette personer i de rette stillinger for at bygge et succesfuldt projekt. Vi er særdeles sikre på, at Jose er den perfekte træner til vores projekt både med det samme og på den lange bane.

Jose Mourinho har skrevet under på en kontrakt, som løber til 2024.


Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

Romano Danese 15:36          
Åh gud
Pindhunden 15:56          
Han må tale godt for sig. Det er helt vildt, at så mange klubber bliver ved med at satse på ham. Men ja, Italien er nok mere ham.
Stagger Lee 16:45          
Jeg kan da godt forstå at Roma er henrykte. Mourinho passer godt til italiensk fodbold og så er han jo en god træner, når mål og spillestil passer sammen. Roma er en sovende kæmpe og jeg tror at Mourinho kan indløse noget af det potentiale
SotD 17:01          
Det kræver vel ikke verdens største talegaver at få 2 Champions League-titler, 2 Europa League-titler, 8 nationale mesterskaber, 8 pokaltitler og 5 Supercup-titler de sidste 19 år, til at lyde overbevisende.

Jeg er fuldt ud med på, at størstedelen af succesen ligger år tilbage, men hvis de var drønaktuelle havde Roma jo heller aldrig kommet i nærheden af ham.

Han er er problembarn og risikoen for katastrofe er afgjort til stede, men omvendt er det vel kun meget meget få sæsoner de sidste 20 år der er endt RIGTIG skidt. Og Roma har vel ikke for alvor meget at tabe. Det er efterhånden også længe siden de har opnået noget stort.
grumblesnake 18:19          
@Stagger Lee

Romas sportsdirektør er måske henrykt, men jeg tror at Romas fans først og fremmest bare er glade for at komme af med Fonseca. Men det er jo ikke fordi at de på nogen måde er ligeglade med hvordan deres hold spiller. For at sige det mildt.
Stagger Lee 18:30          
Nej, det er klart at hans spillestil ikke just får folk op af stolen. Men Roma har jo ikke spillet godt i årevis og Mourinho skulle nok kunne leve op til det niveau og samtidig få flere sejre på kontoen.

Roma er generelt gode og attraktive nok, specielt på det sydamerikanske marked, til at kunne tiltrække gode spillere. Samtidig har de et fornuftigt akademi, som er blandt de bedste i Italien og den kombination tror jeg Mourinho vil kunne udnytte til at få et godt fodboldhold i løbet af et par år.
Onsdag 12. maj