Luk

Roma-boss: Gladbach kontrollerede aldrig

| Europa League | 1 kommentar

Infoboks

Mönchengladbach - Roma 2-1
Europa League Gruppe J
35' 1-0 Federico Fazio
64' 1-1 Federico Fazio
90' 2-1 Marcus Thuram

Roma-træner Paulo Fonseca er skuffet over nederlaget til Gladbach, som ifølge træneren aldrig for alvor dominerede kampen.

Roma led et 1-2-nederlag mod Gladbach i Europa League, hvor Marcus Thuram blev matchvinder dybt inde i overtiden.

Roma-træner Paulo Fonseca er skuffet over resultatet og mener ikke, at Gladbach var i kontrol i kampen.

- Vi havde det svært i første halvleg, og ingen af holdene havde særlig mange chancer. Det åbnede mere op efter pausen, hvor vi havde fire-fem rigtige målchancer, siger Fonseca til Sky Sport Italia.

- Det er sandt, at Borussia aldrig rigtig kontrollerede kampen. Vi havde en del boldbesiddelse, og resultaterne i begge kampe har været unfair. Vi fortjente mere, men sådan er fodbold; det er ikke altid fair.

Det første opgør mellem de to hold endte 1-1.


Af Sara Margren
Tirsdag 12. november