Luk

Roma forlænger Mkhitaryan-lån

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Roma - Parma
Serie A (08/07)
bet365 1,50 4,50 6,00
Oddset 1,55 4,20 5,70
YouBet 1,56 4,20 6,05

AS Roma har forlænget lejeaftalen med Arsenals Henrikh Mkhitaryan, så den gælder for resten af sæsonen. Samtidig ser han ud til at fortsætte i klubben i næste sæson.

I september hentede Roma forstærkning i Arsenal i form af offensivspilleren Henrikh Mkhitaryan, der skiftede til romerne på en etårig lejeaftale.

Corona-krisen har gjort, at sæsonen er blevet skubbet, men Roma meddeler tirsdag aften, at man er nået til enighed med Arsenal om at forlænge lejen af Henrikh Mkhitaryan, så den gælder for resten af indeværende sæson.

Derudover skriver Roma på klubbens hjemmeside, at en indledende lejeaftale gældende for næste sæson er kommet i stand.

31-årige Mkhitaryan har kontrakt til 2021 i Arsenal og ser dermed ud til at have spillet sin sidste kamp for London-klubben.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 7. juli